Kendte12 timer siden

Ingen bider på: Rasmus Bjerg sænker prisen på villaen

Skuespiller Rasmus Bjerg forsøger at lokke nye købere til ved at sænke prisen på Gentofte-villaen betragteligt
Hr. og fru Bjerg har barberet prisen på deres villa i Gentofte betragteligt ned.
Hr. og fru Bjerg har barberet prisen på deres villa i Gentofte betragteligt ned.
 Foto: Lars H. Laursen

LÆS OGSÅ: Annette Heick slår fast: Det sker IKKE i soveværelset

Efter 101 dage på boligmarkedet er det endnu ikke lykkedes Rasmus Bjerg og hans hustru Helle at finde en ny ejer til deres villa i Gentofte.

Parret satte børnenes barndomshjem til salg i december for 11,2 millioner kroner, men allerede i slutningen af januar skar de en luns af prisen for at lokke købere til.

500.000 kroner for at være præcis.

Du kan nu får den knap 200 kvadratmeter nordsjællandske perle for 10,7 millioner.

Trods den klækkelige rabat, har Bjerg fortsat udsigt til en gedigen gevinst.

Parret gav således 3,2 millioner kroner, da de købte det i 2012.

Det giver ved hurtig hovedregning et overskud på 7,5 millioner kroner, hvis det lykkes dem at sælge.

Skal videre sammen

På Instagram fortalte skuespilleren sidste år, at boligsalget ikke skyldes, at han og fru Helle skal skilles. Tvært imod skal familien vokse videre sammen, men deres behov har ændret sig i takt med, at deres fire børn er blevet ældre.

Datteren Anna er flyttet hjemmefra, og de andre følger på et tidspunkt efter. Hvor det næste boligeventyr kommer til at udspille sig, vides ikke, men med milliongevinst på kontoen, kan parret angiveligt sagtens finde noget mere passende til den skrumpende familie.

Det er ikke kun på ejendomshandler, Bjerg tjener penge. SE og HØR kunne tidligere i dag fortælle, at skuespilleren har haft endnu et særdeles indbringende år i sit anpartsselskab VEVA.

Den 48-årige ”Vildmænd”-skuespiller har i det forgangne år tjent svimlende 3.128.563 kroner.

Chefen for foretagendet har udskrevet lønchecks for 2.888.773 kroner til firmaets to ansatte.

Derudover har Bjerg givet sig selv en bonus på i alt 635.000 kroner og har nu 4.488.337 kroner stående på kontoen.

Sponsoreret indhold