Kendte14 timer siden

Micki Cheng i voldsomt vægttab: Lægens besked ændrede hans liv

En besked fra sin læge gjorde udslaget for Micki Cheng, som de seneste 10 måneder har gennemgået en livsstilsændring og et voldsomt vægttab
Micki Cheng
Der er blevet væsentligt mindre af Micki Cheng over de sidste 10 måneder.
 Foto: Lars H. Laursen, Claus Fisker

LÆS OGSÅ: MICKI CHENG I VOLDSOMME SMERTER

Hvis du følger med på Instagram hos "Bagedyst"-stjernen Micki Cheng, har du måske bemærket en forandring i hans udseende. Og nej, vi snakker ikke om hans blonde hår.

Over de sidste 10 måneder har tv-darlingen foretaget en livsstilsændring, og den har medført, at kiloene er raslet af kroppen på den populære skærmtrold.

Men vægttabet har ikke kun medført et større smil på Mickis læber. Det har også bragt skam, frustration, frygt og tvivl med sig, afslører han i et langt skriv på sin Instagram-profil.

- Mine hænder ryster, mens jeg skriver denne tekst, men jeg kan mærke, at jeg gerne vil dele det med jer. For mig er det her kæmpemeget lig med skam og tabu - og det burde det ikke være, skriver Cheng til sit marathon-opslag.

Vægttabet startede i maj sidste år, da Micki fik en besked fra sin læge, som fik ham til at slå øjnene op i skræk. Hans blodtryk var unormalt højt.

- Fra det sekund, jeg fik den besked, vidste jeg jo godt, at jeg måtte gøre et eller andet. Så jeg tog valget om, at en livsstilsændring var på sin plads. Og her er vi så i dag, en del kilo lettere, skriver Micki.

Tal og motion

Den tidligere "Vild med dans"-deltager tog kampen mod kiloene op, og her blev især kalorietælning og motion hans gode ven. Eller, det første er måske ikke så meget en ven.

- Jeg tæller kalorier via en kalorietæller-app – og helt ærligt venner, jeg hader det! Jeg hader hvert eneste sekund af det, men jeg tæller hver eneste ting, jeg propper i munden. Det giver mig et sindssygt godt overblik og et eller andet sted også en motivation til at fortsætte, forklarer Micki.

Også motionen har den 35-årige bageentusiast fået gang i, og løb, gåture og styrketræning er blevet en del af ugens faste rutiner for Micki.

- Hver gang jeg f.eks. har gået en lang tur, tæller jeg kalorier sammen og vupti, så må jeg pludselig spise for lidt mere denne dag, skriver han.

Vægttabsmedicin

Nu kommer Mickis lange opslag til den del, han føler skam over.

Ifølge tv-favoritten er der nemlig mange, som har mistænkt ham for at gøre brug af vægttabsmedicin, og selv om det jo på ingen måde er en forbrydelse, så er der alligevel en del skam forbundet med det for Micki.

- Ja, jeg har fået hjælp og vægttabsmedicin. Jeg kan godt mærke, at det er super grænseoverskridende at skrive det her, men det har jeg. Jeg føler, det er meget forbundet med skam og en kæmpe, grim skamfølelse. Men fuck nej, om det skal kontrollere mig, skriver han.

I opslaget gør Micki det meget klart, at vægttabsmedicin ikke er en magisk vej til at smide en masse kilo uden at bevæge sig væk fra sofaen.

- Vægttabsmedicin kan på INGEN måde stå alene. Mange tror, at medicinen er en mirakelkur. Det er den IKKE. Den kan være en kickstarter til at undertrykke din sult, og det er noget, jeg har draget nytte af i tæt samråd med min læng, understreger Micki.

SE og HØR har været i kontakt med Micki Cheng, som fortæller, at han endnu ikke er klar til at dele, hvor meget han har tabt sig i kilo. Men han afslører dog, at der er tale om en del kilo, og derudover er han gået tre til fire buksestørrelser ned.

Du kan læse hele Mickis opslag herunder:

Sponsoreret indhold