Kendte12 timer siden

Se billederne: Marius Borg Høiby er i København

I Norge er han persona non grata, men også i Danmark er der stor bevågenhed om Marius Borg Høiby, som netop er landet i Københavns lufthavn
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Her ankommer Marius Borg Høiby til Københavns lufthavn. // Video: Mikael Rieck
 Video: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: MARIUS BORG HØIBY ANMELDER TV-PROFIL

Titlen som den mest skandaleramte kongelige sidder lige nu på Marius Borg Høiby, som er sigtet af det norske politi for både vold og trusler mod flere af sine ekskærester.

Længe har den norske papprins skjult sig i sit hjemland, men nu prøver kronprinsesse Mette-Marits søn lykken af i København for at se, om han kan boltre sig en smule mere frit her i landet.

SE og HØRs fotograf spottede den 28-årige halvroyal i Københavns lufthavn, hvor han landede mandag aften. Deres fly lettede fra Oslo 20.45 her til aften.

Her ankom Marius godt pakket ind i både hue, briller, hættetrøje og frakke og en taske over den ene skulder. Sammen med en ven forlod han hurtigt ankomsthallen i Kastrup.

Hvor hr. Høiby ikke var meget for at blive genkendt, var hans kammerat det bestemt heller ikke. Han skjulte sit ansigt med en halsedisse trukket helt op over næsen.

Marius Borg Høiby
Marius Borg Høiby forsøgte at skjule sig så meget som muligt i ankomsthallen.
 Foto: SE og HØR

Den norske skandaleknægt og hans kammerat satte i raskt tempo kursen mod en taxa, som fragtede dem ind mod København.

Det er ikke første gang, at Marius forlader Norge, mens sagen mod ham ruller i hjemlandet. Han er blandt andet blevet spottet i Italien sidste sommer.

I støvlelandet skulle pseudo-prinsen angiveligt have festet godt og grundigt, hvilket han i mange år har haft et ry for at gøre - både i Norge og det store udland.

Og så sent som i november var Marius så igen udenlands. Her var det dog ikke fest, som stod på menuen - det var faktisk det komplet modsatte.

Flere medier mente nemlig at vide, at hans stedfar kronprins Haakon havde tid sin papsøn med til London for at indlogere ham på en afvænningsklinik.

Marius Borg Høiby-sagen kort

4. august bliver Marius Borg Høiby anholdt, efter hans daværende kæreste, en 20-årig unavngiven kvinde, anmeldte ham for vold. Episoden skete om natten i en lejlighed i Oslo. Lejligheden var raseret, og politiet fandt desuden en stor kniv i væggen.

14. august tager papprinsen bladet fra munden og indrømmer stofmisbrug og psykiske lidelser.

- Forrige weekend skete der noget, som aldrig burde være sket. Jeg udøvede kropskrænkelser og ødelagde genstande i en lejlighed i en alkohol- og kokainrus efter et skænderi.

I dagene efter kommer flere anklager frem, da Marius' to ekskærester Nora Haukland og Juliane Snekkesten på sociale medier anklager papprinsen for psykisk og fysisk vold. Politiet går ind i sagen og efterforsker anklagerne.

23. august udvider politiet sigtelsen til også at gælde trusler mod den 20-årige ekskæreste. Efter voldsepisoden den 4. august ringede Marius angiveligt til den 20-årige kvinde og fremsatte trusler. Derudover politiet for tyveri af en knallert samt i to sager om mishandling af to andre ekskærester.

26. august udtaler Marius Borg Høibys papfar kronprins Haakon:

- Det er en alvorlig sag, og vi er optaget af, at alle involverede får god hjælp og støtte - at de har gode folk omkring sig.

3. september får den 20-årige forurettede kvinde et tilhold mod Marius, og han må hverken kontakte eller opsøge hende.

11. september kommer det frem, at politiet allerede sidste år havde fat i Marius for at have en såkaldt forebyggende samtale med ham, da han færdedes i et bekymrende miljø.

14. september kommer det frem, at Marius blev anholdt dagen før, og politiet udvider endnu engang sigtelsen, efter Marius har overtrådt tilholdet. Han sigtes desuden for hensynsløs adfærd.

Ifølge Marius' advokat nægter han sig skyldig i de nye anklager, som i advokatens optik bygger på et tyndt juridisk grundlag.

Politiet fortæller, at sagen mod ham nu omhandler fire ofre: Den forurettede 20-årige kvinde fra episoden i august, de to ekskærester Juliane Snekkesten og Nora Haukland, hvor han er sigtet for mishandling af nære relationer samt drabstrusler mod en unavngiven mand.

16. oktober kommer det frem, at Marius erkender vold med den 20-årige ekskæreste i Oslo-lejligheden. Til gengæld nægter han sig skyldig i anklagerne fra Juliane Snekkesten og Nora Haukland.

30. oktober tager sagen en vild drejning, da kronprinsesse Mette-Marit bliver inddraget. Det norske medie VG fortæller, at Marius' mor blev advaret forud for anholdelsen og derfor angiveligt nåede at gøre rent i Marius' lejlighed og bl.a. fjerne sim-kortet fra sønnens telefon.

7. november vakte kronprins Haakon opsigt, da han meldte afbud til den officielle frokost for statsforvalterne torsdag af "personlige årsager". Dagen efter kom det frem, at han var fløjet med Marius til London for at lade ham indlægge på en afvænningsklinik.

13. november står Nora Haukland frem og fortæller, at hun tidligere har advaret kronprinsparret i forsøget på at få dem til at skride ind over for Marius' misbrug og adfærd. Men forgæves.

19. november kommer det frem, at Marius er blevet anholdt og sigtet for voldtægt. Sigtelsen lyder på seksuel omgang uden samleje med en person, der er bevidstløs eller ude af stand til at modsætte sig handlingen.

Sponsoreret indhold