Krimi9 timer siden
Frygtelig ulykke - honduransk sanger blandt 12 døde
Et fly med 14 passagerer er styrtet i havet i Honduras. Der meldes om 12 døde inklusive den lokale stjerne Aurelio Martinez, som tidligere har spillet på Roskilde Festival

Aurelio Martinez spillede i 2010 på scenen Pavillon på Roskilde Festival.
Foto: Klavs Bo Christensen/ScanpixEn frygtelig ulykke har ramt øriget Honduras og kostet en af deres stjernemusikere livet.
Mindst 12 personer omkom mandag, da flyet tilsyneladende skred ud, og drejede skarpt til højre på landingsbanen, da det skulle lette fra øen Roatan i Honduras.
Flyet havde 14 passagerer og tre besætningsmedlemmer om bord, da det styrtede i havet. Fem personer meldes reddet, nogle af dem i alvorlig tilstand.

Flyet styrtede ned nær nogle klipper, som besværliggjorde bjærgningsarbejdet.
Foto: Policia Nacional de HondurasBlandt de omkomne er den honduranske stjerne Aurelio Martinez, som ifølge mediet var en central del af landets musikscene fra 90'erne og frem, og spillede på Roskilde Festival i 2010.
Det lykkedes tilsyneladende flyet at holde sig i luften cirka 750 meter, før det styrtede i det Caribiske hav, hvor en lokal fisker med nød og næppe undgik at blive ramt.