Sport8 timer siden

Brand på natklub kostede 59 mennesker livet: Fodboldspiller blandt de døde

Den 25-årige fodboldspiller Andrej Lazarov var blandt de indtil videre 59 dræbte på en natklub i Nordmakedonien
Andrej Lazarov mistedet livet i den tragiske brandulykke. 
Andrej Lazarov mistedet livet i den tragiske brandulykke.
 Foto: Privatfoto

En tragedie ramte natten til søndag den nordmakedonske by Kocani.

En brand på natklubben Pulse endte med at koste indtil videre 59 mennesker livet. Over 150 personer er derudover såret.

Nu er det så kommet frem, at der blandt de dræbte skal findes den 25-årige fodboldspiller Andrej Lazarov, der spillede i FC Shkupi fra den næstbedste hjemlige liga.

Det bekræfter klubben i et opslag på sociale medier.

- Det er med dyb smerte og stor sorg, at vi meddeler, at vores fodboldspiller, Andrej Lazarov, er blevet bekræftet blandt ofrene for den tragiske brand, der skete om natten i Košan.

Klubben skriver videre, at Lazarov mistede livet i forsøget på at hjælpe andre ud af den brændende natklub.

- Som den heroiske ånd, han var, mistede Lazarov livet i forsøget på at hjælpe andre med at flygte fra det brandhærgede miljø.

Andrej Lazarov fik en enkelt U21-landskamp for Nordmakedonien.

Sponsoreret indhold