
Pete Davidson har fået sig en ny kæreste

LÆS OGSÅ: Pete Davidson ikke til at kende: Tatoveringerne er væk
Han er kendt for at være en af Hollywoods største skørtejægere - i mere end en forstand.
Men nu tyder det på, at den 31-årige kendiskomiker forsøger sig med en ny del af datingmarkedet.
Den tidligere "Saturday Night Live"-stjerne har ifølge Page Six kastet sig ud i et nyt romantisk eventyr, der har gjort ham lykkeligere, end han længe har været.
Davidsons nye flamme er dog langt fra den type, offentligheden er vant til at se ham med. Hun er nemlig ikke kendt. Gisp!
- Hun er meget anderledes end nogen, han tidligere har datet, fortæller insideren og tilføjer, at den nye flamme respekterer Petes behov for privatliv.

Forholdet er stadig nyt, men komikeren skulle efter sigende være meget begejstret for sin nye kæreste.
- Han kan virkelig godt lide denne kvinde.
Fra Ariana Grande til Kim Kardashian
Men om Davidson får lov til at nyde sin nye romance i fred, er tvivlsomt. For selvom han selv har forsøgt at holde et lavere profil, er han stadig en af Hollywoods mest omtalte skikkelser, når det kommer til romantik.
Pete Davidson har datet flere af Hollywoods største stjerner. Fra hans forlovelse med Ariana Grande til kortvarige romancer med Kate Beckinsale, Kaia Gerber, Margaret Qualley og Phoebe Dynevor.

Mest omtalt var dog hans forhold til Kim Kardashian, som han begyndte at date, kort efter de kyssede i en sketch på "SNL" i 2021. Romancen varede i ni måneder, før den bristede i august 2022, angiveligt på grund af travle arbejdskalendere.
Senest var Davidson kædet sammen med skuespilleren Madelyn Cline, men forholdet sluttede i juli efter mindre end et år.
Pete Davidson er dog ikke just begejstret for den massive medieopmærksomhed, og han mener selv, at hans kærlighedsliv bliver overeksponeret i forhold til andre kendte mænds.
- Alle dater alle i Hollywood, sagde han for nylig til Page Six.
- Se på Paul Mescal, Timothée Chalamet, Barry Keoghan. Men fordi jeg er grim, skrev de om mig. Jeg blev chikaneret i omkring fem år, og det gjorde mit liv til et levende helvede.
Det står fortsat hen i det uvisse, hvem denne nye, hemmelige og slet ikke kendte kvinde er.
