Se alle billederne: Kæmpe kendispremiere på "Under stjernerne på himlen"
Stort galleri: Premiere på "Under stjernerne på himlen"
LÆS OGSÅ: Karsten Ree og sønnerne tømmer butik
Anders Matthesen har endnu en gang kastet sig over skuespillet. Han spiller nemlig hovedrollen i den længe ventede film "Under stjernerne på himlen" om den folkekære musiker Tommy Seebach.
Tirsdag aften fejres den nye danske storfilm med kæmpe gallapremiere på Østre Gasværk Teater i København, hvor det ene danske stjerneskud efter det andet vælter ind på løberen.
Udover Matthesen medvirker "Orkestret"-stjernen Neel Rønholt som Karen Seebach, mens Caspar Phillipson og Vicki Berlin giver den som Keld og Hilda Heick.
"Under stjernerne på himlen" giver et indblik i Seebachs liv og karriere, der for alvor tog fart i 1979, da han med sangen Disco Tango slog igennem i Dansk Melodi Grand Prix.
Men bag succesen gemte sig en mand, der kæmpede med personlige dæmoner og et liv præget af op- og nedture.
Historien skildrer både hans musikalske triumfer og de udfordringer, han stod overfor i sin rolle som familiefar og kunstner.
"Under stjernerne på himlen" har premiere i de danske biografer den 20. marts.
Se alle billederne fra løberen i galleriet øverst i artiklen.