Mille Dinesen smaskforelsket: – Han har et hjerte af guld
LÆS OGSÅ: Reagerer på chokbrud: – Det gør mig ked af det
Sidste år var det så Mille Dinesen, som var taget til den romantiske storby med en ny flamme.
Men selvom det ikke er meget af fyrens identitet, som Mille Dinesen har delt, fortæller hun nu, hvad hun er faldet for.
- Han er det bedste af det bedste. Hvis jeg skal sige det helt kort, så er jeg kommet hjem. Det tror jeg måske beskriver det allerbedst. Han har et hjerte af guld, og jeg har det så godt, siger hun til SE og HØR, som møder hende til premieren på ”Under stjernerne på himlen”.
Det var da heller ikke fordi, at den nye kærlighed var noget, som Dinesen havde forventet at finde.
- Det er tit sådan noget ind fra højre. Jeg havde ikke set den komme på nogen måde.
Og kæresten har også slået benene så meget væk under ”Rita”-stjernen, at hun prøver at gøre sit, for at finde al den tid i verden til ham.
For efter et travlt program i lang tid har skuespilleren forsøgt at bruge mere tid på sommerhus, sønnen og kæresten.
Hun tager med sine egne ord en ”ordentlig slapper” og ”fyrer den lidt af, men i privaten” – noget som har været tiltrængt.
Se hele interviewet med Mille Dinesen i videoen øverst i artiklen.