Kendte8 timer siden

Bad Bunny smider tøjet og viser bulen frem

Sangeren holder sig ikke tilbage i nyt samarbejde med modegiganten Calvin Klein, og det har fået fans til at gå amok
Bad Bunny viser i den grad underbukserne frem i ny reklamekampagne for Calvin Klein.
Bad Bunny viser i den grad underbukserne frem i ny reklamekampagne for Calvin Klein.
 Foto: Calvin Klein

Hvis du i forvejen er begejstret for Bad Bunnys udseende, så er du nok overlykkelig nu.

Den puerto ricanske musiker med det borgerlige navn Benito Antonio Martinez Ocasio har nemlig kastet sig ud i et samarbejde med Calvin Klein.

Det betyder, at sangeren skal forsøge at få modegiganten til at sælge endnu flere underbukser, end de i forvejen gør - og noget tyder på, det vil lykkes.

I et nyt photoshoot har Bad Bunny nemlig smidt alt tøjet for at posere i de dyre undertjavser, og det er der kommet en række fine fotos ud af.

Mange fans er i hvert fald yderst oppe og køre over sangerens fysik, skriver Page Six.

Ifølge det amerikanske medie er det strømmet ind med kommentarer fra mundsavlende typer, der godt kunne tænke sig et stykke af den frække kanin.

Bad Bunny kan da også fremvise et vaskebræt, som selv de mest solbrune fitnesstyper vil være misundelig over, ligesom hans bule i bukserne også vækker opsigt.

- Kan nogle komme og give mig førstehjælp, for jeg er DØD over de her billeder, skriver en begejstret fan.

- Jeg er bogstaveligt talt ved at hyperventilere, lyder det fra en anden.

Bad Bunny er bestemt ikke den eneste kendis, der har smidt tøjet for Calvin Klein.

Sangeren træder således i fodsporene på blandt andre Jeremy Allen White og Michael B. Jordan, som tidligere har poseret flittigt i underbukser fra modegiganten.

Se eksempler på deres reklamekampagner herunder:

Sponsoreret indhold