Kendte9 timer siden

Jonathan Majors og Meagan Good gift i al hemmelighed

Det amerikanske skuespillerpar har tilsyneladende taget det store skridt og kan nu kalde sig mand og kone
Actors Jonathan Majors, left, and Meagan Good pose together at the premiere of the documentary film "Number One on the Call Sheet" at the TCL Chinese Theatre on Wednesday, March 12, 2025, in Los Angeles. (AP Photo/Chris Pizzello)
Jonathan Majors og Meagan Good er blevet gift.
 Foto: Chris Pizzello/AP/Ritzau Scanpix

De har kun været forlovede i fire måneder, men nu er Jonathan Majors og Meagan Good angiveligt blevet gift.

Det amerikanske skuespillerpar blev efter sigende smedet sammen i al hemmelighed tirsdag i en lille, privat ceremoni, der blev afholdt i deres fælles hjem i Los Angeles.

Det skriver Entertainment Tonight.

Ifølge det amerikanske medie var det - udover præsten - udelukkende Jonathan Majors' mor og Meagan Goods mor, der var til stede under brylluppet mellem de to.

35-årige Jonathan Majors og 43-årige Meagan Good har ikke kommenteret det angivelige bryllup.

De to kendisser blev forlovet i november 2024 efter at have datet i et års tid.

De har tidligere fortalt, at de mødte hinanden for første gang på et unisex-toilet til EBONY Power 100 gala i 2022.

På daværende tidspunkt dannede Jonathan Majors dog par med Grace Jabbari.

Det forhold sluttede brat i forbindelse med et fysisk skænderi, der efterlod førstnævnte med en dom for vold og sidstnævnte med en brækket finger, hvilket du kan læse mere om her.

Meagan Good har tidligere dannet par med præsten Devon Franklin, som hun var gift med i ni år. De to brød dog med hinanden i juni 2022.

Sponsoreret indhold