Se billedet: Ben Shelton og Trinity Rodman bekræfter romance

LÆS OGSÅ: Har fået nok af kendisfar: Kalder ham "en joke"
I et par uger har fans af Ben Shelton, 22, og Trinity Rodman, 22, spekuleret i, hvorvidt tennisstjernen og fodboldstjernen var ved at blive et par.
Men nu behøver fansene ikke længere at spekulere.
For på Ben Sheltons seneste Instagram-opslag er parret gået Instagram-official.
- Jeg har været fokuseret, men jeg klatrer mig stille opad. Jeg er på ingen måde nær toppen, lyder beskrivelsen på opslaget.
Det er dog det sidste billede, som er interessant, da det er et billede af Shelton og Rodman i en elevator, hvor Trinity Rodman kysser Ben Shelton på kinden.

Trinity Rodman har da også kommenteret opslaget.
- Shooters shoot I guess 🤭👀
Også tennisstjernerne Coco Gauff og Frances Tiafoe var glade for at se særligt sidste billede.
- Hard launchhhhh !!
- We gram now 👀👀👀👀
Imens Ben Shelton gør sig som tennisspiller, hvor han efter Holger Runes finaleplads i Indian Wells rykkede ned som nummer 14 på verdensranglisten, gør Trinity Rodman sig som fodboldspiller for Washington Spirit.
Her sluttede Washington Spirit på andenpladsen i sidste sæson i den bedste amerikanske liga efter et 1-0 nederlag til Orlando Pride i play offs-finalen.
Til gengæld fik de revanche over Orlando Pride i pokalturneringen, hvor de sejrede efter straffespark.
Og hvis efternavnet får en klokke til at ringe, er der en god grund til det.
Trinity Rodmans far er nemlig basketballlegenden Dennis Rodman.
Man må dog håbe, at Trinity Rodman er mere fornuftig, når det kommer til at vise sin kærlighed til partneren.
Inden for få måneder tilbage i 2023 valgte Dennis Rodman først at få en tatovering af kæresten i ansigtet – mod hendes ønske – og derefter fik han også kærestens ansigt tatoveret på røven.