Sport20 timer siden

Isabelle Gulldén mistede søster på tragisk vis: Nu afslører hun særligt brev

Håndboldspilleren kæmper stadig med sorgen efter søsterens alt for tidlige død
Isabelle Gulldén har på tragisk vis mistet sin lillesøster, der mistede livet til livmoderhalskræft.
c
 Foto: Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix

Isabelle Gulldén og hendes familie blev ramt af det værst tænkelige i december, da hendes søster Rebecca gik bort efter længere tids kamp mod kræft.

Det har håndboldstjernen brugt tiden lige siden på at bearbejde, men det ubærlige tab fylder fortsat meget.

Det fortæller hun i et større interview med Aftonbladet, hvor hun også afslører, at søsteren sendte et brev ud til de nærmeste ikke lang tid før hendes død.

Søsteren var ellers blevet meldt rask, men da kræften kort tid efter vendte tilbage, besluttede hun sig for at skrive et brev til familien.

- Jeg faldt ned i et stort hul, men så sendte "Becca" breve rundt til os alle, hvor hun skrev i, at vi skulle fortsætte med at leve vores liv som normalt, fortæller hun.

Det gjorde hun så, indtil den tragiske død fandt indfandt. Nu fylder sorgen igen dagligt, forklarer den tidligere Viborg HK-spiller.

Det var i 2021, at Rebecca Gulldén fik konstateret livmoderhalskræft første gang.

Af samme grund valgte storesøster Isabelle at stoppe i storklubben Vipers Kristiansand og i stedet fortsætte i svenske Lugi for at være tættere på søsteren.

Rebecca Gulldén blev 33 år.

Sponsoreret indhold