Krimi21. marts 2025 (opd. 21. marts 2025)

Alvorlig trafikulykke: Motortrafikvej totalt spærret

Politiet er rykket ud til et alvorligt færdselsuheld fredag morgen

Politiet rykkede fredag morgen ud til en alvorlig trafikulykke på Åbenråvej ved Oksevejen nær Tinglev.

I ulykken har en 20-årig mand mistet livet.

Den unge mand kom kørende på scooter og blev dræbt, da han kørte ud foran en lastbil. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi fredag formiddag, efter at de pårørende er blevet underrettet.

Vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Søren Strægaard, fortalte fredag morgen, at politiet fik anmeldelsen klokken 07.56.

Åbenråvej var som følge af ulykken spærret i begge retninger i et par timer, før vejen blev genåbnet.

Ulykkesstedet skulle undersøges af en bilinspektør. Det er kutyme i sager om alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren udarbejder en rapport, som skal være med til at klarlægge årsagen til ulykken.

Lastbilchaufføren er uskadt.

Sponsoreret indhold