Henrik Sass Larsen tiltalt for overgrebsmateriale på børn: Det betyder de forskellige kategorier

LÆS OGSÅ: Henrik Sass Larsen: - Jeg har aldrig nogensinde gjort et barn fortræd
Besiddelse af overgrebsmateriale på børn i kategori 1, 2 og 3.
For kort tid siden blev tiltalerne mod den tidligere erhvervsminister Henrik Sass Larsen delt med medier landet over.
Her kan man læse, hvordan den 58-årige tidligere toppolitiker er tiltalt for besiddelse af endog meget store mængder overgrebsmateriale på børn. Og det gælder alle de såkaldte kategorier, som overgrebsmaterialet er delt op i.
Ifølge politiet, så har Henrik Sass Larsen været i besiddelse af overgrebsmateriale i alle tre kategorier - også den særligt alvorlige tredje kategori.
Politiet mener, at de samlet har fundet hele 6242 billeder og 2231 filmsekvenser med overgrebsmateriale på børn, viser anklageskrifter, som SE og HØR også har fået tilsendt.
Det meget materiale bliver delt op i forskellige kategorier alt efter karakteren på billederne og filmen - og hvilke overgreb børnene er blevet udsat for.
Henrik Sass Larsen nægter sig skyldig i anklagerne, men han risikerer at blive idømt en fængselsstraf, hvis han bliver kendt skyldig.
Over 8000 filer: Det betyder de tre kategorier
Ifølge anklagerne mod den 58-årige tidligere erhvervsminister, så har politiet fundet 1750billeder og 648 videoer med overgrebsmateriale på børn i kategori 1 - det er den mildeste kategori, der beskrives som:
"Omfatter fotografier, filmsekvenser og andre visuelle gengivelser af børn, der fremstår som under 18 år, hvor barnet er alene på billedet, og hvor der ikke foregår seksuel aktivitet med andre, herunder billeder med fokusering på kønsdelene, onani og anden egen seksuel berøring."
Politiet mener også, at der er blevet fundet 4240 billeder og 1386 videoer i kategori 2, som beskrives som:
"Omfatter fotografier, filmsekvenser og andre visuelle gengivelser af børn, der fremstår som under 18 år, hvor der er to eller flere aktører på billedet, og hvor der er seksuel aktivitet, herunder samleje og anden kønslig omgængelse end samleje."
Anklagemyndigheden mener ligeledes, at der er blevet fundet 252 billeder og 197 videoer, der hører under kategorien særligt grove seksuelle forhold, også kaldt kategori 3.
"Omfatter fotografier, filmsekvenser og andre visuelle gengivelser af børn, der fremstår som under 18 år, hvor barnet fremstilles som udsat for voldtægt, tvang, trusler eller lignende, eller hvor barnets liv fremstilles som udsat for fare eller fremstilles som udsat for grov vold eller som udsat for alvorlig skade. Tilfælde, hvor barnet fremstilles som udsat for seksuel omgang med dyr, og tilfælde, hvor den seksuelle aktivitet involverer et barn, der fremstår som mellem 0-3 år, er ligeledes omfattet."
Sass Larsen: - Jeg har aldrig gjort et barn fortræd
Henrik Sass Larsen brød selv tavsheden søndag, da hans forsvarsadvokat udsendte en pressemeddelelse, hvor de utrykte skuffelse over den samlede presse.
- Som følge af sagens behandling i pressen giver det ikke længere nogen mening at søge et navneforbud nedlagt og jeg har derfor d.d. frafaldet anmodningen herom.
I en supplerende udtalelse fastslog Henrik Sass Larsen, at han aldrig har gjort et barn fortræd og aldrig ville gøre det.
- Jeg har aldrig nogensinde gjort et barn fortræd – og kommer aldrig til at gøre det. Mit ærinde har været det stik modsatte, udtalte Sass Larsen.
Han fortalte samtidig, at han har været i gang med at skrive en bog, som han allerede har afleveret til Politikens Forlag.
- Jeg havde håbet og forventet at have længere tid hertil, men jeg vil nu bruge alle mine kræfter på at færdiggøre bogen, få fortalt min version af sagen og få renset mit navn, lyder det fra den tidligere erhvervsminister.