Kongelige25. marts 2025

Grev Nikolai ser fars dokumentar for første gang: - Det her kan jeg helt klart bekræfte

Grev Nikolai residerer i øjeblikket på den anden side af jorden og kunne derfor ikke være med, da prins Joachims dokumentar i sidste uge havde premiere. Nu tager han imidlertid revanche
Grev Nikolai afslører, hvor han bedst kan lide at hygge sig i København.
Grev Nikolai har netop set sin fars dokumentar "Hærvejen", afslører han på Instagram.
 Foto: Gregers Overvad

LÆS OGSÅ: Maria Fantino sætter ord på MeToo-sag: - Jeg følte mig som en løgner

Det var kun grev Felix, som dukkede op til premieren på prins Joachims seneste dokumentar ”Hærvejen”, som blev vist på CPH:DOX i sidste uge.

Den unge eksprins så frem til at se en ny side af sin far, fortalte han forud for visningen.

Nu er det imidlertid blevet grev Nikolais tur til at se sin far på skærmen.

Det afslører han i en story på Instagram.

- Jeg ser min fars dokumentar for første gang, skriver han i den første story, hvor man kan se Joachim sidde midt i en samtale over for Steffen Jacobsen.

I næste story har Nikolai postet et billede af sin far, der fortæller, at hvis man spurgte prins Henrik, hvad klokken var, ville han fortælle, hvordan ure er lavet.

- Det kan jeg helt sikkert bekræfte, skriver modelgreven nedenunder og tilføjer en storgrinende emoji.

I dokumentaren tilbagelægger prins Joachim ruten fra Nordjylland til Sønderjylland i selskab med læge og forfatter Steffen Jacobsen.

Undervejs kommer han ind i skilsmissen fra Nikolai og Felix’ mor grevinde Alexandra, da Jacobsen spørger, om prinsen nogensinde har følt sig ensom.

- Det var ikke en ensomhed ”alene-alene”, men det var den ensomhed, at jeg havde gjort noget, som var uomgængeligt. Noget som var nødvendigt.

- Første gang i umindelige tider i min familie - og også som ville chokere et allerhelvedes masse mennesker. Og det var skilsmissen, siger Joachim i dokumentaren.

Prinsen fortæller videre, at han følte, han blev målt og dømt ekstra hårdt, fordi der på daværende tidspunkt ikke havde været en skilsmisse i kongehuset i 200 år.

Han følte, at han havde fejlet, hvilket gav ham en følelse af depression og ensomhed.

Prins Joachim og den daværende prinsesse Alexandra nåede at være gift i ni år, før de gik fra hinanden. Bruddet blev annonceret for offentligheden i 2004, mens skilsmissen gik endeligt i gennem året efter.

"Hærvejen" bliver sendt på DR1 til juni.

Du kan se alle billederne fra premieren i galleriet herunder:

Premiere på "Hærvejen"

Sponsoreret indhold