Kendte25. marts 2025

Dennis Knudsen kæmper med kørekortet: - Det er et helvede

Teoritimerne er åbenbart lidt som at lære kinesisk for kendisfrisøren, der fortsat jagter at få kørekortet tilbage
Dennis Knudsen.
Dennis Knudsen.
 Foto: Hanne Juul

Dennis Knudsens Kombardo-misere er der skrevet spalter ned og spalter op om. Det var det med den der bom og noget vanvidskørsel.

Det kostede altså den kendte frisør kørekortet, imens bilen blev konfiskeret.

Nu er han så tilbage på skolebænken i jagten på at få kørekortet tilbage, men det er altså ikke som simple plusstykker i matematikbogen at få gennemført teoriundervisningen.

Det fortæller han tirsdag til premiere på Cirkus Arena.

- Teori er ikke for voksne mænd, kan jeg godt fortælle dig.

Han har dog endnu ikke været oppe til en teoriprøve, tilføjer han.

- Nej, nej nej. Når man skal op i teori, så er det rigtig svært. Jeg kan slet ikke finde ud af det. Det er et helvede, lyder det, inden han slår fast, at det hele nok skal gå.

- En eller anden dag skal jeg nok bestå.

Dennis Knudsen blev foruden en frakendelse af kørekortet også idømt 40 dages betinget fængsel for fareforvoldelse og vanvidskørsel.

Sponsoreret indhold