Krimi26. marts 2025

OnlyFans-model fundet dækket i blod og med en brækket ryg efter "sex-fest"

Modellen ved navn Maria Kovalchuk var forsvundet i ti dage, før hun blev fundet i vejkanten med blandt andet en brækket rygsøjle
Maria Kovalchuk er stadig ude af stand til at tale og kan derfor ikke fortælle, hvad der er sket hende.
Maria Kovalchuk er stadig ude af stand til at tale og kan derfor ikke fortælle, hvad der er sket hende.
 Foto: Instagram

Dækket i blod og ude af stand til at tale med en brækket rygsøjle og adskillige brækkede knogler.

Det var sådan, den ukrainske OnlyFans-model Maria Kovalchuk forleden blev fundet på gaden i Dubai efter at have været forsvundet i ti dage.

Hun blev hastet på hospitalet og måtte igennem fire forskellige operationer for at overleve de svære kvæstelser.

Mens de offentlige myndighederne i Dubai påstår, at de gruopvækkende skader er sket efter et fald på en byggeplads, så har hendes familie et noget andet syn på sagen.

Det skriver News.com.au.

Ifølge familien skal Maria Kovalchuk have været holdt fanget som sexslave og tvunget til at deltage i gruppesex i dagevis.

Den 20-årige kvinde skal have skrevet til sine venner, at hun var på vej til en hotelfest i Dubai, og da hun ikke dukkede op til sit fly til Thailand to dage senere, begyndte de at bekymre sig for hendes velvære.

En uge senere blev hun fundet på gaden.

Hendes familie er nu rejst til Dubai, og det forlyder, at det forventes, at OnlyFans-modellen vil komme sig helt på trods af de uhyrlige skader.

Efterforskningen er stadig i gang.

Sponsoreret indhold