Hollywood20. april 2014

275.000 amerikanere vil smide Bieber ud af landet

Den unge stjerne er ved at blive særdeles upopulær blandt amerikanere.
Teenage-idolet Justin Bieber, er ved at være særdeles upopulær i 'guds eget land'.
Teenage-idolet Justin Bieber, er ved at være særdeles upopulær i 'guds eget land'.
 Foto: All Over Press

Det skandaleramte teenageidol Justin Bieber bør smides ud af USA. Det mener knap 275.000 personer, der har sat deres navn på en underskriftsindsamling på Det Hvide Hus' hjemmeside.

Det kræver mindst 100.000 underskrifter, før USA's præsident vil overveje at tage et emne op til drøftelse, men fredag meddelte Det Hvide Hus, at de ikke vil kommentere sagen.

Læs også: JUSTIN BIEBER: SE VIDEOEN FRA RETTEN

Det Hvide Hus har ret til at afvise visse underskriftsindsamlinger og forsøgte i stedet at udnytte opmærksomheden til at fokusere på landets immigrationspolitik.

Indsamlingen blev oprettet af en person, der kalder sig "J.A." i Detroit 23. januar i år.

Læs også: JUSTIN BIEBER I NYE PROBLEMER

Det er samme dag, som Bieber blev tiltalt for i påvirket tilstand at have kørt om kap i en lejet Lamborghini med et kørekort, der var udløbet et halvt år forinden.

Episoden er blot en af adskillige opsigtvækkende episoder, hvor det 20-årige popidol har været på kant med loven. Få dage senere blev han sigtet for at have overfaldet en limousinechauffør i den canadiske by Toronto.

Læs også: JUSTIN BIEBER: ANHOLDT I MIAMI

- Vi, USA's befolkning, føler, at vi er blevet fejlagtigt repræsenteret i popkulturens verden, hedder det i begrundelsen for indsamlingen.

- Han truer ikke kun befolkningens sikkerhed, men han er også en forfærdelig indflydelse på nationens ungdom. Vi, folket, vil gerne fjerne Justin Bieber fra vores samfund, står der i underskriftsindsamlingen.

Læs også: MICHELLE OBAMA: BEKYMRET FOR JUSTIN BIEBER

Justin Bieber bor og arbejder angiveligt under et særligt visum i USA for folk i underholdningsbranchen.


/ritzau/AFP

Sponsoreret indhold