Peter Madsen fortsætter sin kamp om breve

Den livstidsdømte drabsmand Peter Madsen vil fortsætte sin kamp om retten til frit at vælge, hvem han vil skrive breve til, i Højesteret.

Om nødvendigt vil han føre sagen hele vejen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, fortæller hans advokat, Tobias Stadarfeld, torsdag til Ritzau.

Sagen drejer sig om en lov fra februar 2022, der forbyder livstidsfanger og visse forvaringsdømte at skrive breve uden først at have fået tilladelse. Forbuddet gælder de første ti år af afsoningen.

- Jeg kan ikke se, at man andre steder i verden har noget lignende. Selv russiske straffefanger, som på mange måder har meget dårlige vilkår, har ret til brevveksling, siger Tobias Stadarfeld.

Stadarfeld har speciale i sager, der drejer sig om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Og efter hans opfattelse er den danske lovgivning på området i strid med konventionens artikel, som sikrer retten til et privatliv.

Opfattelsen deles imidlertid hverken af Retten i Nykøbing Falster eller Østre Landsret. I hvert fald ikke i en grad, som har fået domstolene til at dømme til Peter Madsens gunst i en sag om tre kærestebreve, der har udløst en bøde på 5000 kroner.

Brevene sendte Peter Madsen i efteråret 2022 til en kvinde, som han ifølge sin egen forklaring er forlovet med.

Kvinden fik han kontakt med i den første tid, efter at han i sensommeren 2017 blev varetægtsfængslet for drabet på den svenske journalist Kim Wall, som blev slået ihjel og seksuelt mishandlet i Madsens hjemmebyggede ubåd og siden parteret og smidt i havet.

At Madsen fra sin celle havde mulighed for at opnå kontakt med kvinder, som han ikke kendte, før han blev anholdt, var medvirkende til, at Folketinget i 2021 vedtog den lov, som trådte i kraft i februar 2022.

Nu gælder det, at Kriminalforsorgen skal give tilladelse til brevveksling. Tilladelse skal gives til brevveksling med nærtstående og med personer, som afsoneren kendte før varetægtsfængslingen.

Tilladelse kan også gives til brevveksling med andre personer, hvis der er særlige grunde.

Da lovændringen trådte i kraft, havde Peter Madsen allerede etableret kontakt med den unge kvinde. Men fordi de ikke kendte hinanden inden Madsens anholdelse, så bortfaldt hans ret til at skrive med hende.

Madsen har ikke bedt om tilladelse til brevveksling med kvinden.

Når det forbuddet til trods alligevel lykkedes for Madsen at få sendt tre breve til kvinden, skyldes det, at han udnyttede en ret til at skrive til offentlige myndigheder.

Kærestebrevene blev adresseret og frankeret. Derefter blev de lagt i en kuvert og sendt til en offentlig myndighed, i håbet om at nogen her ville sende dem videre. Og det skete.

Hvorvidt sagen kan indbringes for Højesteret, skal afgøres af Procesbevillingsnævnet. Kun principielle sager kommer gennem nåleøjet.

Nævnet har allerede én gang givet sagen grønt lys, nemlig da Madsen ankede til Østre Landsret. Sager om små bøder kan nemlig ikke uden videre ankes fra by- til landsret.

Hvornår nævnet tager stilling i Madsens sag, er endnu uvist.