Henrik Qvortrup i sorg: Har mistet sin mor

Henrik Qvortrup, tidligere chefredaktør på SE og HØR og Ekstra Bladet, og nuværende politisk analytiker på B.T., har mistet sin mor.
Det fortæller han i et opslag på Instagram.
"Kirsten Qvortrup, min kloge og kærlige mor, er død. Her torsdag eftermiddag trak hun vejret for sidste gang," skriver han og fortæller videre, at det er sket i kølvandet på det, der ellers skulle have været en ukompliceret operation, som hun fik fredag i sidste uge.
Efterfølgende opstod der dog en "kædereaktion af uforudsedte hændelser," som førte til alvorlige komplikationer.
"Hun blev 89 år og levede et godt og rigt liv. Sammen med min far, der døde for to år siden, var hun det eneste menneske, der har kendt mig altid. Hun elskede mig betingelsesløst - og jeg hende," skriver Henrik Qvortrup.