Kendte30. marts 2025

Podcastvært afslører: Har ikke været i bad i et år

Det, der startede som et eksperiment, har nu resulteret i, at en podcastvært ikke har været i bad i et år
Wolfgang Wee har droppet brusebadet.
Wolfgang Wee har droppet brusebadet.
 Foto: Shad Madian/Se og Hør Norge

Når det er sommer, nyder mange en dukkert i det fri.

Det er også tilfældet for den norske podcastvært Wolfgang Wee, der en sommer blev så glad for at bade i søerne, at han besluttede sig for et eksperiment.

Han ville se, hvor længe han kunne holde sig fra at gå i bad og i stedet nøjes dukkerten i søen. Et projekt, der er endt med at vare mere end et år.

- Min hud har aldrig været bedre, og jeg har ikke brugt en dråbe fugtighedscreme, siden jeg holdt op med at gå i bad. Desuden er den psoriasis, jeg havde i min hovedbund, helt forsvundet, siger han til Aftonposten.

Med blot en ugentlig svømmetur i Oslofjorden, kunne man tro, at den 43-årige podcastvært ville gå rundt og lugte af blandt andet sved, men det er altså ikke tilfældet, hævder han.

Aftonposten har da også talt med lægen Peter Svamo, som fortæller, at sved i sig selv er lugtfrit.

Det er først, når den brydes ned af bakterier på huden, at den kan begynde at lugte.

Wolfgang Wee har podcasten "Wolfgang Wee Uncut", som er en af Norges med populære podcast. Han har også tidligere været radioprogramleder for NRK.

Sponsoreret indhold