Kongeparret har taget franskmændene med storm: Ekstremt likeable

LÆS OGSÅ: Thomas Rathsack og TV 2 uenige om "Korpset": Her er hans forklaring
Bonjour monsieur Macron.
Er der noget, franskmændene godt kan lide, så er det udlændinge, som mestrer det franske sprog.
Ifølge B.T. har flere franske medier fulgt kongeparrets besøg i Frankrig tæt og med beundrende blikke lagt mærke til vores kongepar.
Særligt vores dansk-franske kong Frederik, som ved flere lejligheder har brilleret på et stortset formfuldendt fransk, har scoret topkarakter.
At han engang imellem bytter lidt rundt på ordene, er blot charmerende, siger Point de Vue-journalisten Marion Prudhomme til avisen.

Hun bed ligeledes mærke i hans høje humør og store trang til at joke hele tiden.
Hans folkelige stil gik da også lige i de franske hjertekuler, da han i en tale drillede Macron med dansk sejr over Frankrig ved håndbold-VM i januar.
Og den endelige karakter lyder det også til at være mere end bestået.
- Majestæterne er ekstremt likeable, siger hun.
En anden ting, franskmændene er begejstrede for, er mode.
Det franske magasin Point de Vue har da heller ikke kunnet undgå at lægge mærke til vores stilsikre dronning Mary, der ankom i et elegant hvidt sæt fra det franske modehus Dior.
- Dronning af Danmark i et år, dronning af mode siden 2004, lyder det blandt andet i skudsmålet.
Mary har da også pakket alle de dyre sager til sit besøg i den franske hovedstad. Det kan du læse mere om her.