Her er vinderne af "Paradise Hotel" sæson 21 - 2025

LÆS OGSÅ: Theis Horndrup fortryder kun én ting fra "Paradise Hotel"
En hæsblæsende sæson 21 er slut, og nu kender vi endelig vinderne af "Paradise Hotel" 2025.
Ikke overraskende var det Christel Trubka og Sean Bornkessel, der vandt over Mathilde Bang og Mathias Rubi - begge med solide venskaber og medspillere i ryggen.
Faktisk præsterede de to realitystjerner at vinde samtlige stemmer fra juryen, som bestod af Karl Weihe, Regitze Bach, Theis Horndrup, Zenia Lund, Lucaz Brygger, Silje Marie og Alex Doreng.
Christel Trubka og Sean Bornkessel har stået sammen som par, siden Regitze Bach tog Christels oprindelige partner, Lucas Buchardt, med i faldet.
Begge paradisoer har deltaget i "Paradise Hotel" før. Christel som 18-årig i sæson 11, som blev vist i 2015, og Sean Bornkessel i sæson 14 fra 2018, hvor han også netop var blevet myndig.
Paradise 2025: Her fordeles gevinsten
Denne gang gik de begge hele vejen. Ingen af dem er blevet smidt ud undervejs i sæsonen, og parret klarede ikke bare at vinde med samtlige stemmer i finalen: Hverken Christel Trubka eller Sean Bornkessel smed på noget tidspunkt kuglen i troskabstesten.
Det er som et vaskeægte "Paradise"-eventyr.
Paradise 2025: Sådan gik finalen
Hør vinderparret fortælle ALT om den vilde sæson og tiden efter i et dugfriskt afsnit af "Sladderministeriet" der, hvor du lytter til podcasts. Eller lige her:
