
LÆS OGSÅ: Endelig bekræfter Camilla Miehe-Renard: Skilt fra Nicolai
Den amerikanske skuespiller Robert Trebor, som var bedst kendt for at spille hovedrollen som Salmoneus i tv-serierne "Hercules: The Legendary Journeys og Xena: Warrior Princess", er død.
Han blev 71 år.
Det skriver flere udenlandske medier, heriblandt People og The Hollywood Reporter.
Robert Trebor døde 11. marts på et hospital i Los Angeles, fortæller skuespillerens kone Deirdre Hennings til The Hollywood Reporter.
Konen fortæller videre, at Robert Trebor døde af blodforgiftning.
Den amerikanske skuespiller blevet diagnosticeret med leukæmi i 2012 og gennemgik en stamcelletransplantation i 2013.

Robert Trebor blev født i Philadelphia og gik på Northwestern University. Senere optrådte han som skuespiller i New York, og i 1985 medvirkede han i i tv-filmen "Out of the Darkness" med de kendte skuespillere Martin Sheen og Héctor Elizondo.
Skuespillerens mest kendte rolle var i 1995 i tv-serien "Hercules: The Legendary Journeys og Xena: Warrior Princess", hvor han spillede købmanden Salmoneus.