Krimi7. april 2025

Dræbte døtre af religiøse årsager: Nu er hun alligevel dømt uskyldig

Moderen talte til 50 adskillige gange, mens hun holdt pigernes hoveder under vandet for at sikre sig, at de ikke trak vejret længere
Naomi Elkins stak sin et år gamle datter i maven, før hun druknede både hende og sin tre-årige datter.
Naomi Elkins stak sin et år gamle datter i maven, før hun druknede både hende og sin tre-årige datter.
 Foto: Ocean County Jail

En amerikansk kvinde er blevet erklæret uskyldig i retten, selvom hun har dræbt sine to små døtre på henholdsvis et og tre år.

Den 27-årige mor druknede sine piger af "religøse årsager" sidste år.

Hun er blevet frikendt og slipper for at skulle bag tremmer, fordi hun blev vurderet til at være sindssyg under gerningsøjeblikket.

Det skriver New York Post.

Ifølge det amerikanske medie slipper moderen ved navn Naomi Elkins dog ikke for straf.

Hun skal nemlig afsone to livstidsdomme - 150 år - på et psykiatrisk hospital, men kan dog komme på fri fod, hvis det bliver vurderet, at hun ikke længere er til fare for sig selv eller andre.

Naomi Elkins indrømmede drabene i retten.

Her fortalte hun, at hun talte til 50 adskillige gange, mens hun holdt pigernes hoveder under vandet for at sikre sig, at de ikke længere trak vejret.

Ifølge moderen gjorde hun det af religiøse årsager, fordi hun ville "rense verdenen".

- Hun troede, at hun ville ødelægge alt ondt i verden, hvis hun ødelagde sine børn, lød det fra en psykiater, der vidnede i retten.

Drabene fandt sted i juni sidste år.

Her hentede Naomi Elkins sine børn i vuggestuen, og da de kom hjem, startede hun med at stikke sin yngste datter i maven med en kniv, hvorefter hun druknede hende i badekarret.

Hendes tre-årige datter begyndte at skrige og flygtede ind på familiens andet badeværelse, hvor moderen fandt hende og druknede hende i badet.

Naomi Elkins tilkaldte selv en ambulance efterfølgende og erkendte, at hun havde druknet døtrene.

De blev erklæret døde på stedet.

Sponsoreret indhold