Krimi8. april 2025

18-årig sovende kvinde befølt af "Roskilde-manden": Havde kæmpe køkkenkniv i hånden

Hændelsen sidder så dybt i den dengang 18-årige pige, at hun ikke har sovet alene lige siden det skete for fire år siden
Et overvågningskamera nåede også at fange gerningsmanden, der skal for retten senere i april.
Et overvågningskamera nåede også at fange gerningsmanden, der skal for retten senere i april.
 Foto: TV2

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

LÆS OGSÅ: 22-årig mand dømt to gange for at belure og beføle børn: Tiltalt i ny sag om voldtægt

"Roskilde-manden", der i april skal for retten i en sag om blandt andet voldtægt af en otte-årig pige, har foretaget uønskede nattebesøg rundt omkring i Roskilde siden 2019.

Èn af dem, der har oplevet det på tætteste - og uhyggeligste - hold, er en 18-årig kvinde, der står anonymt frem i dokumentarserien "Manden i børneværelset".

Den 18-årige anonyme kvinde havde besøg af manden i sit barndomshjem en novembernat i 2019, efter hun havde været til fødselsdag hos en veninde.

- Jeg vågner ligesom ved, at jeg kan mærke, at der er nogle, der rører ved mine fødder på sådan en mærkelig kærtegnende måde, lyder det fra kvinden i dokumentaren, som fortsætter:

- Jeg ser den her mand i en blå hættetrøje. Jeg ligger ned og har ikke noget tøj på, og er helt vildt sårbar i den her situation. Jeg tænkte, han ville voldtage mig. Han har en virkelig stor køkkenkniv og så siger han så, at han gerne vil kneppe.

Da han løb ud af rummet og flygtede fra adressen, fulgte hun trop for at få hjælp fra sine forældre.

- Jeg begynder at skrige helt vanvittigt. Jeg skreg så meget, og mine forældre har også sagt, at de aldrig har hørt noget lignende, fortæller hun.

Det forfølger mig

Den traumatiske episode sidder stadig dybt begravet i hende her fire år efter.

Hun er nemlig flyttet i egen lejlighed og væk fra sit barndomshjem, men der har ikke været et eneste tidspunkt, hvor hun har sovet alene, fortæller hun videre.

- Det påvirker mig stadig, jeg tror, det vil følge mig hele mit voksenliv.

Politiet kom ud til adressen, og anholdt og varetægtsfængslede ham samme dag.

Det resulterede i, at han i 2020 blev idømt seks måneders betinget fængsel for blandt andet at have befølt den 18-årigs fødder, ligesom han tog en køkkenkniv med ind på vedkommendes værelse.

Ifølge SE og HØRs oplysninger har "Roskilde-manden" to domme bag sig og skal senere i april for retten i en ny sag om blandt andet voldtægt af en otte-årig pige.

Sponsoreret indhold