Kendte19 timer siden

Pilou Asbæk smider 18,5 mio. kr. for herskabslejlighed på Frederiksberg

Skuespilleren havde den store pengepung fremme, da han overtog villalejlighed på Frederiksberg, som en kendt TV2-profil tidligere har boet i
Pilou Asbæk flytter fra Christianshavn til et af de dyreste kvarterer på Frederiksberg.
Pilou Asbæk flytter fra Christianshavn til et af de dyreste kvarterer på Frederiksberg.
 Foto: MARTIN HØIEN

LÆS OGSÅ: Så meget fik Sanne Salomonsen for sit landsted

Fra Nørrebro til Christianshavn og videre til Frederiksberg.

Skuespilleren Pilou Asbæk, 43, er rykket endnu et trin op på boligskalaen.

1. december overtog han sammen med hustruen Anna Bro, 45, en villalejlighed på Frederiksberg.

Parret har betalt 18,5 mio. kr. for den 220 kvm store bolig, der ligger i en ejendom fra 1883.

Udbudsprisen for boligen med de seks værelser var 20 mio. kr., så Pilou Asbæk har sikret sig et nedslag i prisen på halvanden mio.kr.

Herskabsbolig er vist det rette udtryk for Pilou Asbæks nye hjem på Frederiksberg.
Herskabsbolig er vist det rette udtryk for Pilou Asbæks nye hjem på Frederiksberg.
 Foto: Google Maps

Med flytningen fra Christianshavn får Pilou, hustruen og datteren Agnes, 11, mere plads. I deres tidligere hjem på Christianshavn, havde de "kun" 170 kvm. at udfolde sig på.

På mondæne Frederiksberg får Pilou og familien oven i købet adgang til den lille have. Grunden, som deles mellem tre familier, er på 949 kvm.

Naboerne i området er advokater, erhvervsfolk og mediekendisser - altså folk med overskud på lønkontoen.

TV2-chefen Ulla Pors var i øvrigt den lykkelige ejer af Asbæks lejlighed fra 1997 til 2021. Men dengang var priserne på Frederiksberg langt fra så høje, som nu.

Pilou Asbæk og Anna Bro fik solgt Christianshavn-lejligheden for 14,9 mio. kr. Det var 5,5 mio. kr. mere end de selv havde betalt.

Tidligere boede ægteparret på Nørrebro. Her solgte de deres hjem med en fortjeneste på 2,2 mio. kr.

Sponsoreret indhold