
Bagsiden af "Far til fire": Carla Mickelborg blev presset ned i shapewear
LÆS OGSÅ: Theis Horndrup i smertefuldt sexuheld
At være barneskuespiller lyder for mange som en drøm – men for Carla Mickelborg, der spillede Søs i de populære "Far til fire"-film, kom rollen med en høj pris.
Hun blev konfronteret med de hårde realiteter af at være et barn i et arbejde, der satte krav, både fysisk og mentalt.
I SE og HØRs podcast "Sladderministeriet" beskriver Carla Mickelborg de lange dage på settet, hvor hun stod op klokken seks om morgenen for at blive kørt til studiet, lagt make-up og derefter ventede i timevis – ofte uden at komme foran kameraet den dag.
- Dengang var der ikke smartphones, så man var der jo bare.
- Man skulle også være stille, fordi der blev optaget.
- Jeg har også prøvet nogle dage, hvor solen skinnede, og jeg havde fået lagt make-up, så måtte jeg ikke være ude i solen, for så ødelægger man make-uppen.
- Det var forfærdeligt
Det var ikke kun ventetiden og de mange timer af stillesiddende kedsomhed, der satte sine spor i Carla Mickelborg.
Som børn i filmindustrien blev de konstant vurderet, ikke kun på deres skuespil, men også på deres udseende.
- Der var en film, hvor jeg skulle have sådan nogle virkelig stramme acnebukser på. Jeg havde siddet i ventetiden og spist slik i lange baner. Til sidst måtte jeg ligge mig ned for at få bukserne på. Det var forfærdeligt, fortæller hun.
- Det var nok en af de ting, der gjorde, at jeg blev meget kropsfikseret i en tidlig alder. Min krop skulle jo op på det store lærred.

Som barneskuespiller var der stor fokus på, hvordan hun så ud på skærmen, og i en periode var hun større end, hun plejede, og derfor måtte hun bære shapewear – noget, hun i dag ser tilbage på med blandede følelser.
- Jeg tror, det var noget, jeg selv gerne ville dengang.
- Så det er ikke nogens skyld. Men det siger meget om den måde, man lærer at tænke om sig selv på.
Selv om hun i dag har lagt skuespillet bag sig, og nu trives som influencer, iværksætter og som ny vært på "Love Island", har hendes tid på "Far til fire" efterladt et indtryk i hendes nye arbejde.
- Jeg ville jo gerne se godt ud som vært, så jeg begyndte at løbe mere og undgå slik. Det handlede om at have en god kropsfølelse – men der er stadig noget i det der med, hvordan man ser sig selv på skærmen.
Du kan se Carla Mickleborg tone frem på skærmen i "Love Island", når det har premiere senere på året.
