Regitze Back konfronterer Theis Horndrup: - Jeg følte, vi havde et venskab
LÆS OGSÅ: Theis Horndrup og Regitze Bach forklarer forholdet: Boller ikke længere
Der blev fældet mangt en tåre i den netop overståede sæson 21 af "Paradise Hotel" - blandt andet fra Regitze Bach, der nu afslører, hvorfor hun græd over Theis Horndrup.
For pludselig følte hun ikke, at manden, der betød så meget for hende, gengældte hendes følelser.
Det konfronterer Regitze Bach nu Theis Horndrup med i Viaplay-programmet "Paradisets hemmeligheder".
Hun oplevede, at han blot havde udnyttet hende, som en brik for at komme langt i spillet. Og det åbenbarede sig for hende, da han forlod konkurrencen og sluttede sig til juryen.
- Da du ryger ud fra finalen, følte jeg mig lidt ligegyldig - og at du ikke havde behov for at snakke til mig. At nu kunne du ikke bruge min stemme længere, og så var det bare "fuck dig", lyder det fra Regitze til Theis.
- Det blev jeg ked af, fordi jeg følte, vi havde et venskab.
Theis Horndrup kan sagtens genkende snakken, som de to har haft før. Det er dog første gang, Regitze Bach sætter ord på det i offentlighed.
- Jeg blev ked af, at jeg holdt af dig, og jeg følte ikke, du holdt af mig.
De to paradisoer bliver enige om, at de holder af hinanden - og ingen af dem på et romantisk plan.
- Det er en kærlighedsrelation, men det er mere sådan "jeg holder af dig for det menneske, du er, men jeg vil ikke være kærester med dig", sagde Regitze for nylig til SE og HØR, hvor hun også fortalte, om de to stadig hygger sig lidt mere, end venner normalvis gør.