Kendte9. april 2025

Det er slut: Benedikte Thoustrup trækker sig fra direktionspost

Modelgrevens hjertenskær Benedikte Thoustrup har forladt direktørstolen i Béné Soie
Benedikte Thoustrup overlader direktørstolen til sine forældre.
Benedikte Thoustrup overlader direktørstolen til sine forældre.
 Foto: Gregers Overvad

LÆS OGSÅ: Konkurs koster grevinde Alexandra og grev Felix formue

Livet ”Down under” trækker i Benedikte Thoustrup og grev Nikolai.

Parret forelskede sig hovedkulds i Australien, da de i 2023 studerede et semester på University of Technology i Sydney, for nu er de retur på ubestemt tid.

Og meget kunne tyde på, at de ikke sådan lige kommer hjem igen foreløbig.

Benedikte har ifølge virksomhedsregisteret således trukket sig fra direktionen i sit firma Béné Soie ApS, som hun ejer sammen med sin far Anders Thoustrup.

Hun oprettede virksomheden, som sælger håraccessories, i 2021.

Opgavebeskrivelse:Modeshow: Mark Kenly Domino Tan Sted: Kunsthal Charlottenborg, Kongens Nytorv 1, 1050 KBH K Straks-foto Journalist: Camilla Maria Johansen, tlf. 40959616
Power couple. Grev Nikolai og Benedikte Thoustrup har fulgtes ad i tykt og tyndt, siden de fandt hinanden på Herlufsholm.
 Foto: Gregers Overvad

Det har fra begyndelsen været et familieforetagende med både far og mor, Anette Korgaard, i direktionen, men nu står de i spidsen for virksomheden uden deres datter.

Det tyder på, at parret har etableret sig i den australske storby, for i sidste måned postede modelgreven et opslag på Instagram, hvor han afslørede, at han har fået arbejde.

- Fyraftensdate med måneformørkelse, skrev han således til et billede af sig selv i Sydneys gader.

Om det er et fast arbejde, eller om der er tale om et modeljob, står dog hen i det uvisse.

Nikolai har tidligere fortalt, at han godt kunne se sig selv arbejde i udlandet, og han ville ikke afvise at arbejde i modebranchen - og ikke kun som model.

Sponsoreret indhold