Sport9. april 2025

Frida Karlsson blev stalket af 65-årig mand: Nu er han dømt

Den svenske langrendsstjerne og hendes advokathold håbede på mere, men nu er sagen slut
Svenske Frida Karlsson kan forhåbentlig komme videre nu.
Svenske Frida Karlsson kan forhåbentlig komme videre nu.
 Foto: Christof Stache/AFP/Ritzau Scanpix

Sidste måned kom det frem, at Frida Karlsson var blevet udsat for stalking af en 40 år ældre mand.

Over 200 beskeder havde han blandt andet skrevet til hende, ligesom han ved flere lejligheder havde opsøgt hende fysisk.

Nu har den 65-årige mand så fået sin dom. Det skriver Aftonbladet.

Og det blev ikke til den fængselsstraf, som anklagemyndigheden havde håbet på.

Manden er i stedet blevet idømt en bøde på 40.000 svenske kroner - lige i omegnen af 27.000 danske kroner.

På intet tidspunkt erkendte manden, at der var tale om stalking.

Han mener fortsat, at forholdet var gensidigt.

Sådan lyder det fra hans forsvarsadvokat Thomas Bodström, der slår fast, at alt er gjort i en god mening.

Foruden beskeder og fysisk henvendelse, så skulle manden også have været i besiddelse af mere end 7000 billeder af langrendsstjernen.

Sponsoreret indhold