”Dronningen af Versailles” Jackie Siegel mister sin søster få dage efter sin mand

Hun blev kendt i dokumentaren ”Dronningen af Versailles” fra 2012, hvor man fulgte hendes ekstravagante livsstil og nedturen, som finanskrisen medførte.
59-årige Jackie Siegel er med andre ord kæmpe rigmandskvinde, men livet nu er lige nu alt andet end en dans på roser.
I weekenden mistede hun sin mand, David Alan Siegel, som hun nåede at være gift med i 25 år og få hele otte børn med.
Som om det ikke var nok, så mistede Jackie Siegel mandag sin søster Jessica Mallery.
Hun blev blot 43 år og mistede livet til en overdosis. Det skriver Daily Mail.
På sine sociale medier skriver Jackie Siegel, at søsterens død er ”endnu en skarp påmindelse om den narkotikaepidemi og fentanylkrise, der plager vores land – og det presserende behov for at tage hånd om misbrugsproblemer for at redde liv."
Jackie Siegel og David Alan Siegel mistede i 2015 deres 18-årige datter Victoria. Også hun døde af en overdosis.
Forældrene valgte efterfølgende at oprette en velgørenhedsorganisation i datterens navn, der støtter ofre, der har mistet familiemedlemmer til stoffer.
"Dronningen af Versailles" kan streames gratis på Filmstriben.