
Internetdetektiverne har fået travlt: Er det her Kim Kardashians nye kæreste?

LÆS OGSÅ: Efter brud fra Kanye West: Bianca Censori nægter at tale med Kim Kardashian
Den 44-årige realitydronning Kim Kardashian var i weekenden vært for endnu et eksklusivt SKIMS-event, hvor hun det populære undertøjsbrand blev fejret.
Som altid sørgede Kimmy K for at dele ud af detaljerne på sin Instagram-profil.
Her ses frøken Kardashian i selskab med sine børn, ligesom hun også deler billeder af sig selv klædt i SKIMS - naturligvis.
Der er dog ét af billederne, der har formået at score en hel del mere opmærksomhed end de andre: En række sort-hvide fotostriber, hvor hun ses helt tæt med en ukendt, men meget charmerende mand.


I kommentarfeltet er der naturligvis med det samme blevet tilkaldt de dygtigste af de dygtigste internetdetektiver, og det tog ikke lang tid, før mandens identitet blev afsløret.
Der er nemlig tale om stjernefotografen Mert Alas, der blandt andet har samarbejdet med Kate Moss, Demi Moore, Julianne Moore, Madonna, Zendaya og Ariana Grande.
Om der er tale om romantik eller bare et venskabeligt øjeblik fanget på film, står fortsat hen i det uvisse, men Kim Kardashian har ikke lagt skjul på, at hun da absolut gerne vil møde en ny mand.
Faktisk så meget, at hun i det seneste afsnit af "The Kardashians" kunne fortælle sin mor, Kris Jenner, at hun har sørget for at bygge et helt walk-in-skab til den kæreste, hun endnu ikke har.
Der har tidligere floreret rygter om, at Kim Kardashian dannede par med NFL-stjernen Odell Beckham Jr. Forholdet blev dog aldrig bekræftet.
Før det kærestede hun rundt med SNL-komikeren Pete Davidson for at komme sig over skilsmissen fra rapper og skandalekonge Kanye West.
