Kendte10. april 2025

Hollywoodstjernen Mel Novak er død

Skuespilleren blev 90 år
Mel Novak at the Samurai Cop 2 Deadly Vengeance Premiere at Laemmle in North Hollywood, California on October 9, 2015. Credit: David Edwards/MediaPunch /IPX
Hollywoodstjernen Mel Novak er død.
 Foto: David Edwards/AP/Ritzau Scanpix

Den amerikanske skuespiller Mel Novak er død.

Hollywoodstjernen, der er bedst kendt for sin rolle i Bruce Lee-filmen "Game of Death", blev 90 år gammel.

Det skriver TMZ.

Det amerikanske medie har fået dødsfaldet bekræftet af Mel Novaks datter, Nikol Conant.

Ifølge hende gik filmstjernen bort onsdag af naturlige årsager.

Den ikoniske skuespiller var kendt for at udføre sine egne stunts i sine film.

I den forbindelse pådrog han sig en lang række skader, og derfor levede han - ifølge sin datter - med smerter hver eneste dag.

Især de seneste år skal smerterne have taget til.

Mel Novak efterlader sig to døtre, sin ekskone Vera Novak og flere børnebørn.

Sponsoreret indhold