Kongelige10. april 2025

Skifter slottet ud med en bro: Frederik og Mary mødes med det svensk kongepar

Det plejer at være fornemme slotte, som de royale mødes på, men 1. juli er scenen noget anderledes, når det danske og svenske kongepar mødes
Det danske og svenske kongepar møder 1. juli.
Det danske og svenske kongepar møder 1. juli.
 Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Det kunne lyde som plottet til en ny sæson af krimiserien "Broen".

Men helt så dramatisk bliver det formentlig ikke.

Det er dog Øresundsbroen, der kommer til at danne bagtæppe, når det danske og svenske kongepar mødes 1. juli.

At det er her og ikke i de royale sale, de skal mødes, er der en ganske god grund til. Øresundsbroen, der forbinder de to lande, fylder således 25 år.

"Med stolthed og ære byder vi kongeparrene af Danmark og Sverige velkommen til Øresundsbrons jubilæumsfejring. Vi glæder os til at fejre denne milepæl sammen og se tilbage på årene, hvor vores lande har været forbundne," siger Linus Eriksson, administrerende direktør for Øresundsbron, i en pressemeddelelse.

De to kongepar vil mødes på den svenske side, hvorefter de kører i kortege henover over broen og gør stop på øen Peberholm midt i Øresund.

Ved indvielsen den 1. juli 2000 mødtes de daværende danske og svenske regentpar også på Peberholm.

Sponsoreret indhold