Reality10. april 2025

Peter Birch og Nynne Larsen bekræfter: Takker nej til anden sæson af "Sommer i Magaluf"

Peter Birch og Nynne Larsen, der skal være forældre, har sagt pænt "nej tak" til Nikolaj Hvidman
Nynne Larsen og Peter Birch har en lille guldklump på vej.
 Video: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: Nynne Larsen og Peter Birch slet ikke klar

Kærligheden spirede for alvor mellem Peter Birch og Nynne Larsen hen over sommeren, da de filmede festprogrammet "Sommer i Magaluf".

Men den succes lader ikke til at gentage sig for hverken Peter Birch og Nynne Larsen, der snart skal være forældre.

- Vi ved godt, de filmer en ny sæson. Vi er også blevet spurgt, eller jeg tror mere, at det var "øv, nu kan I ikke komme ned og være med til den nye sæson"-agtigt.

Noget tyder på, at tv-kæresteparret har forskellige opfattelser af, hvorvidt de er blevet inviteret med til at filme programmet.

- Om Magaluf? Jeg ved ikke, om vi er blevet tilbudt at være med, men Nikolaj har spurgt, om vi vil komme ned og sige hej, supplerer Peter Birch.

Sommerens sædvanlige festligheder bliver derfor byttet ud med adskillige shoppeture i BabySam, eftersom to bliver til tre hjemme hos Peter Birch og Nynne Larsen.

Forpremiere på Carla Mickelborgs nye serie.
Parret viser babybulen frem til forpremieren på "Carla bygger rede".
 Foto: Kaspar Wenstrup

Ikke slut

Men bare fordi de har takket nej til festprogrammet, er det ikke helt slut med at stå foran kæmpe kameralinser, forklarer Peter Birch til SE og HØR.

- Det kommer an på, hvad det er for noget tv. Jeg synes ikke, det er slut. Hvis Nynne bliver tilbudt noget, så synes jeg, hun skal gøre det, hvis det passer ind, og omvendt så tænker jeg, at jeg vil gøre det samme.

Heller ikke kæresten Nynne Larsen har planer om at ligge tv-karrieren helt på hylden.

- Vi tager det, som det kommer. Det skal være et passende format, fortæller hun.

Du kan høre mere om parrets babyplanlægning i interviewet øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold