Reality10. april 2025

Didde-Mie Lykke Froms store drøm: Vil have børn med Malte Ebert

Det skal ikke ske endnu, men når tiden er moden, vil Didde-Mie Lykke From have børn med kæresten Malte Ebert. Det har altid været hendes store drøm, fortæller hun til SE og HØR
Didde-Mie Lykke From fortæller til SE og HØR, at hun drømmer om at få børn med kæresten Malte Ebert. Se interviewet her i videoen! // Journalist: Nicklas Erik Lagerstorf Fotograf: Kaspar Wenstrup
 Video: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: MALTE EBERT BRYDER TAVSHEDEN

Drømmene er store hjemme hos powerparret Didde-Mie Lykke From, 24, og Malte Ebert, 29.

Danseren og hitmageren har boet sammen i to år, og på et tidspunkt er det også tid til at udvide familien.

- Jeg vil elske at få børn med Malte på et tidspunkt, siger Didde-Mie til SE og HØR.

Vi møder den verdenskendte koreograf til pressemøde på det nye program ”Girls of Copenhagen”, hvor vi følger hendes og veninderne Elvira Pitzner, Philine Roepstorff og Laura Tønders liv.

Især mødet med de to førstnævnte har bekræftet Didde-Mie i, at hun en dag vil stifte sin egen familie.

Didde-Mie Lykke From, Malte Ebert
Da kongeparret holdt aftenselskab for kunst og kultur, var Didde-Mie den, som var inviteret, og han tog så kæresten Malte Ebert med som sin ledsager.
 Foto: Martin Høien

Det skal dog ske på det rette tidspunkt.

- Det har jeg altid gerne ville, men absolut ikke nu, slår hun fast.

Reden skal på plads

Før børn kommer på tale, skal Didde-Mie og Malte dog lige have styr på boligsituationen.

For to år siden flyttede hun ind i hans lejlighed, men der vil hitparret ikke blive.

- Jeg har en kæmpe drøm om at have noget, som også føles som mit, forklarer danseren, som har optrådt og arbejdet med verdensstjerner som Dua Lipa, Robbie Williams og Kylie Minogue.

Didde-Mie Lykke From
Inden længe kan du se Didde-Mie i Prime Video-programmet "Girls of Copenhagen".
 Foto: Kaspar Wenstrup

Derfor er hun og Ebert så småt begyndt at kigge efter et nyt sted at bo.

- Vi leder efter en lejlighed, og vi vil gerne finde et sted, vi har ikke lige andet i hovedet. Vi vil gerne finde et sted, der føles rigtig godt og rart, siger Didde-Mie.

”Girls of Copenhagen” har premiere fredag den 18. april på Prime Video.

Sponsoreret indhold