Elvira Pitzner og Mortada Haddad har købt drømmevillaen: – Jeg elsker det
LÆS OGSÅ: Elvira Pitzner taler ud om barnedåbsdrama
Fra indre København og ud til Nordsjælland.
Det er planerne for Elvira Pitzner, Mortada Haddad og datteren Sophia, efter Mortada Haddad kunne afsløre, at han og Elvira har købt deres ”drømmevilla”.
Torsdag møder SE og HØR Elvira Pitzner til pressemødet på ”Girls of Copenhagen”, hvor vi følger Elvira Pitzner, Philine Roepstorff, Didde- Mie Lykke From og Laura Tønders liv.
Og her løfter Elvira Pitzner flere detaljer om huskøbet.
- Vi har overtagelse i august, siger hun om ”drømmevillaen”, som er placeret i Nordsjælland.

Diamantdatteren er heller ikke i tvivl om, hvorfor de faldt for lige præcis det hus.
- Det hele har lidt et svensk twist. Det er træbeklædt, og jeg er vokset op i Sverige i meget af min tid. Jeg tror bare, at det (huset, red.) var dejligt. Der er æbletræer, blommetræer, skov og vand. Jeg elsker det.
Med lidt mere end tre og en halv måned til overtagelse, mangler Mortada Haddad stadig at få solgt sin lejlighed i indre København.
Og netop det manglende salg betyder også, at familien på tre ikke er helt klar til at flytte endnu – de har i hvert fald ikke pakket tingene ned endnu.
- Nej, nej. Vi skal lidt tættere på.
Du kan se hele interviewet med Elvira Pitzner i videoen øverst i artiklen.