Reality10. april 2025

Silje Nybye indlagt: Har aldrig prøvet noget lignende

"Forræder"-stjernen ved fortsat ikke helt, hvorfor hun pludselig fik det så dårligt, men en tur på hospitalet måtte hun
Silje Nybye kæmper med helbredet disse dage. 
Silje Nybye kæmper med helbredet disse dage.
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: ”Forræder”-Silje afslører: Vil være skuespiller

Følgere af den aspirerende skuespiller Silje Nybye fik sig formentlig lidt af et chok, da hun onsdag lagde en video på TikTok, hvor hun ligger i en hospitalsseng.

Godt nok ligger hun og synger med på Taylor Swift og ligner ikke umiddelbart en, der er helt i torvene, men "Forræder"-kendissen har det faktisk rigtig skidt. Så skidt, at hun hverken kan drikke eller spise.

Det fortæller hun til SE og HØR.

- Jeg blev indlagt i går formiddags, da mine infektionstal var alt for høje, hvilket de stadigvæk er.

- Udover det så har jeg en slem omgang feber og opkast, hvilket jeg har haft siden natten til lørdag. Jeg kan ikke indtage noget væske eller mad selv, så lægerne beholder mig her, indtil at alt er helt i orden, forklarer hun.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-04-10/20241122_HJP3220.jpg
Silje Nybye med "Forræder"-vennen Marc Karaket Bach.
 Foto: Hanne Juul

Aner ikke hvorfor

Mest skræmmende er næsten, at hun ingen idé har om, hvorfor hun pludselig har fået det så skidt.

- Det er i hvert fald virkelig ubehageligt. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, tilføjer hun.

Silje Nybye debuterede på skærmen sidste år, da hun var med i "Forræder".

Nu drømmer hun om endnu mere tid på skærmen - eller rettere lærredet.

I december fortalte hun til SE og HØR, at hun drømmer om at blive skuespiller.

Det kan du læse om her.

Sponsoreret indhold