Kendte10. april 2025

Stor lykke: Kathrine og Michael Kelså Harder er blevet forældre igen

Parret, der fandt hinanden i DR-programmet "Gift ved første blik", er blevet forældre til en lille pige
Kathrine og Michael fra sæson 5 i 2018 er stadig sammen i dag. Siden har de købt villa sammen i Odder og udvidet familien med en "Gift ved første blik"-baby, Leonora. De deler stadig ud af deres liv sammen på Instragram.
Kathrine og Michael fra sæson 5 i 2018 er stadig sammen i dag. Siden har de købt villa sammen i Odder og udvidet familien med to "Gift ved første blik"-babyer.
 Foto: Søren Jul Lamberth

LÆS OGSÅ: ”Gift ved første blik”-Kathrine er gravid igen: Vi glæder os til foråret

Der er stor babylykke hos "Gift ved første blik"-parret Kathrine og Michael Kelså Harder.

Parret, der blev gift for rullende kameraer, er nemlig blevet forældre for anden gang.

Det skriver Kathrine Kelså Harder i et opslag på Instagram.

- Så kom lillesøster. 09/04/25 - 11 timer fra vandet gik, til hun lå i vores arme.

Parret har i forvejen datteren Leonora, der kom til verden i 2022, og hun har taget godt imod det nye familiemedlem.

- Vi har det alle godt, og Leonora har taget så godt imod hende, skriver den nybagte mor.

"Gift ved første blik"-parret fortæller ikke, hvad lillesøster skal hedde.

Kathrine og Michael Kelså Harder blev landskendte, da de medvirkede i DR-programmet "Gift ved første blik" tilbage i 2018.

Siden har parrets kærlighed kun vokset sig større, og i dag bor de i et parcelhus i Odder med deres - nu - to børn.

Sponsoreret indhold