Streaming13. april 2025

Jan Linnebjerg fik chok som barn: - Min far var ikke min far

Da Jan Linnebjerg, 65, var 10-11 år gammel, fik han at vide, at hans far ikke var hans biologiske far
Dyster hemmelighed i familien DR’s ”Generationer”
Dyster hemmelighed i familien DR’s ”Generationer.
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Jan Linnebjerg om "Vild med dans": - Jeg ville skide i bukserne

Det er ikke kun i DR-serien ”Generationer”, at familiers skeletter vælter ud af skabet.

Også Jan Linnebjerg, der spiller Jesper i serien, har på egen krop oplevet, at hele hans virkelighedsopfattelse ændrede sig, da hans egen familie røbede en mørk familiehemmelighed for ham.

– Jeg fik først at vide, at min far ikke var min far, da jeg var 10-11, afslører han overfor SE og HØR.

Indtil da troede han, at hans stedfar var hans biologiske far. Og afsløringen ændrede en del for Jan.

– Det var mærkeligt, men også: ”Nåå, så kan jeg bedre forstå, at vi ikke altid lige klikker eller ligner hinanden”.

– Det var mærkeligt, fortæller Linnebjerg om at få hemmeligheden at vide som barn.
– Det var mærkeligt, fortæller Linnebjerg om at få hemmeligheden at vide som barn.

Baggrunden for hemmligholdelsen var, at hans familie ville skåne ham for sandheden.

– Der var noget rod ovre i min stedfars familie, som heller ikke måtte komme frem. Så derfor var de nødt til at spare mig for at få det at vide. For så ville jeg garanteret begynde at spørge. Så jo, jeg kender alt til hemmeligheder i familier.

Efter afsløringen fik Jan Linnebjerg kontakt til sin biologiske far, men deres forhold udviklede sig aldrig til at blive noget.

– Jeg har mødt ham et par gange. Og det har været meget hyggeligt, men han havde jo ligesom ikke rigtig været der. Så der var ingen bånd i den forstand, og så havde jeg sgu rigeligt i min egen familie. Jeg kunne ikke overskue mere, husker han om mødet med den hidtil hemmeligholdte far.

Konen  Karen  og Jan Linnebjergs børn er fløjet fra reden.
Konen Karen og Jan Linnebjergs børn er fløjet fra reden.
 Foto: Birger Storm

I dag er Jans biologiske far død, men med den ”ekstra far” fik han også nogle ekstra søskende med i købet.

– Han havde et par børn, som jeg mødte, men jeg havde sgu rigeligt. Jeg kunne ikke overskue mere, lyder det fra skuespilleren.

Stærkt bånd til stedfar

Selv om Jan Linnebjerg opdagede, at manden, han havde anset for at være sin rigtige far, ”kun” var hans stedfar, ændrede det ikke noget for deres forhold.

– Ja, jeg betragtede ham fortsat som min far. Han var jo stadigvæk den, han er, og jeg var stadigvæk den, jeg er. Vi havde jo en historik sammen. Så det gjorde sgu ikke nogen forskel, erkender skuespilleren.

Ingen skeletter i skabet

Selv mener han ikke, at der er mørke hemmeligheder i hans egen familie, der tæller konen Karen og børnene Magnus og Clara.

– Jeg har fået gjort op. Den hemmelighed, som de jo godt kendte, er jo fortid, siger han med henvisning til sit alkoholmisbrug, som familien fik ham ud af, og som i dag kun er et fjent minde.

Børnene er i dag flyttet hjemmefra, så han og Karen er alene i det store hus. Sammen med deres gamle hund, som Jan er helt vild med. Fidel er 13 år gammel, og skuespilleren gruer for den dag, hunden ikke længere er her.

Skuespilleren blev specielt kendt for sin rolle som nissen Pyrus.
Skuespilleren blev specielt kendt for sin rolle som nissen Pyrus.
 Foto: Mikael Rieck

– Det bliver et helvede, fastslår skuespilleren, der sidste år oplevede den enorme savn, der opstår, når en hund ikke kan længere. Der måtte de nemlig aflive deres anden hund.

– Jeg må sgu sige, jeg var knækket. Jeg var ikke et hundemenneske, men det er jeg blevet.

Med forårets komme har Jan Linnebjerg fået en travl hverdag. Han er i gang med at gøre sin golfklub klar til sæsonen, og her er det Jan selv, der står for det – også græsslåning.

Sponsoreret indhold