Sport14. april 2025

Medie: Diant Ramaj politianmeldt efter Derby-skalle

FC København-spilleren fik rødt kort for situationen, men det kan vise sig at blive det mindste problem for målmanden
FC Københavns Diant Ramaj fik rødt kort efter kampen. 
FC Københavns Diant Ramaj fik rødt kort efter kampen.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det udviklede sig yderst dramatisk, da FC København og Brøndby mødtes søndag eftermiddag - mest af alt efter slutfløjtet.

Her røg stort set samtlige spillere i totterne på hinanden. Værst endte en situation mellem FCK's Diant Ramaj og Brøndbys Thomas Mikkelsen, hvor førstnævnte endte med at stange Brøndby-malmanden en skalle.

Situationen endte med at koste begge parter et rødt kort, men for Ramaj slutter det muligvis ikke ved det. Det skriver Bold.

Ifølge mediet skulle FC København-keeperen nemlig være blevet politianmeldt.

Københavns Politi har dog ikke ville bekræfte anmeldelsen overfor fodboldmediet.

Ingen af de to klubber har ej heller udtalt sig om anmeldensen.

Brøndby IF har til gengæld appelleret det røde kort til Thomas Mikkelsen.

Det kan du læse mere om her.

Sponsoreret indhold