Kendte15. april 2025

I dag bliver "kageknuseren" Tommy Kenter for alvor voksen

Gennem årtier har den skøre skuespiller givet danskerne både grineflip og stof til eftertanke - i dag fylder han 75 år
Tommy Kenter, fylder 75 år 15. april og kan se tilbage på en glorværdig karriere som både komiker, skuespiller på teatret, i revy og i film.
Tommy Kenter, fylder 75 år i dag og kan se tilbage på en glorværdig karriere som både komiker, skuespiller på teatret, i revy og i film.
 Foto: Birger Storm

LÆS OGSÅ: Tommy Kenter lod mundvandet flyde - ordentlig tungeslasker

What do you have in your taske today?, Yes, my boys og Caviar, det er hva' vi har, - bagefter får vi ta'tar!

De mindeværdige one-liners står i kø hos til tider gakkede Tommy Kenter, som begyndte med satire og sjov og endda som deltager i Dansk Melodi Grand Prix.

Senere kom de mere alvorlige roller på film, og dem kan 75-års fødselaren takke Morten Grunwald for.

Skuespilleren mestrer både det alvorlige og det gakkede.
Skuespilleren mestrer både det alvorlige og det gakkede.
 Foto: Jesper Sunesen

– Han var min store mentor, og uden ham havde min karriere ikke formet sig sådan, som den er kommet til at forme sig. Jeg lavede meget pjat og fjant i fjernsynet, og det var det, folk så dengang.

– De så jo fjernsyn, men gik ikke i teatret, så der var ikke nogen, der vidste, at jeg kunne lave teater.

– Men det havde Morten Grunwald øje for – og derfor gav han mig udfordringer, hvor jeg kunne dyrke de mere seriøse og alvorlige sider.

– Han var den første, der troede på, jeg kunne andet end at spille roller som fru Christoff, har Tommy Kenter tidligere fortalt Jydske Vestkysten.

Det helt store gennembrud udenfor komikken kom i 1991 med dramafilmen ”Lad isbjørnene danse”, hvor Tommy Kenter nappede både en Robert og Bodil for bedste mandlige hovedrolle.

Mange husker bedst Tommy fra samarbejdet med  Per Pallesen , 82, i rollerne som Fru Cristoff og Mathiesen fra satireprogrammet Dansk  Naturgas  i 1984.
Mange husker bedst Tommy fra samarbejdet med Per Pallesen, 82, i rollerne som Fru Cristoff og Mathiesen fra satireprogrammet Dansk Naturgas i 1984.
 Foto: Ritzau Scanpix

Netop Bodilfesten er måske det, mange bedst husker Tommy Kenter for.

Det var nemlig ved selv samme prisuddeling 11 år senere, at skuespilleren igen skabte både komik og forargelse på topniveau, da han kastede sig over Bodilkagen for rullende kameraer.

– Altså, jeg stod og snakkede med Poul Nesgaard, og der skete ikke en skid. Det hele var så stift og kedeligt, men jeg havde det skide godt, fordi jeg lige havde fået en Bodil. ”Jeg hopper sgu op i kagen”, sagde jeg. ”Det tør du ikke”, sagde Nesgaard. ”Jo, fandme”, sagde jeg og hoppede op.

– Konditoren stod og græd, og jeg fik ret ondt af ham, men ingen af hans kager vil nogensinde få lige så meget omtale som Bodil-kagen, og de åd hver en stump af den, har Tommy Kenter senere fortalt til Søndagsavisen.

Skandalen var dog ikke større, end at Tommy Kenter i 2013 modtog endnu en Bodil – denne gang for bedste mandlige birolle i ”Marie Krøyer”, og fra scenen mindede han alle om sit spektakulære stunt 11 år tidligere.

– Hvis der er nogen, der ønsker en bid af kagen, så skynd jer, for jeg går derud nu!, lød det med et grin fra skuespilleren.

Konen  Janne Hjort , som Tommy giftede sig med ved et hemmeligt bryllup i 2020, fik en ordentlig snaver ved premieren på ”Kysset”.
Konen Janne Hjort som Tommy giftede sig med ved et hemmeligt bryllup i 2020, fik en ordentlig snaver ved premieren på ”Kysset”.
 Foto: Hanne Juul

Tæt på børnehjem

Tommy Kenter blev som 25-årig far til datteren Sarah Kenter, som han fik med kollegaen Ann-Mari Max Hansen, men dengang havde han allerede to børn - i hvert fald på papiret - afslørede skuespilleren i 2022 i programmet “Meyerheim & Stjernerne”.

For da Tommy Kenter var 23 og nyuddannet skuespiller adopterede han sine to halvsøskende Pernille på 16 og Ole på ni år.

– De skulle på børnehjem, og det kunne jeg ikke bære. Og så opsøgte jeg en god advokat og fik forældremyndigheden over dem, fortalte Tommy Kenter i programmet om den svære periode, hvor hans mor fik kræft og døde.

I 2002 ryddede Tommy Kenter forsider, da han under Bodil-festen i  Imperial -biografen gav kagedamen en ordentlig tur ...
I 2002 ryddede Tommy Kenter forsider, da han under Bodil-festen i Imperial -biografen gav kagedamen en ordentlig tur ...
 Foto: Birger Storm

Tilbage stod hans to halvsøskende, og da deres far ikke kunne få forældremyndigheden, tog dengang 23-årige Tommy en hurtig beslutning og adoptere sine søskende, og de boede hos Kenter i de år, hvor skuespilleren forsøgte at skabe sig et navn i showbiz.

Det gik som bekendt over al forventning selv med tre børn og intet tyder på, at karrieren er slut – sidste år viste Tommy Kenter atter talentet frem i den politiske thriller ”Mørkeland”.

Kenter og  Marianne  Eihilt , 50, dansede sig helt til semifinalen i 2011-udgaven af ”Vild med dans”.
Kenter og Marianne Eihilt, 50, dansede sig helt til semifinalen i 2011-udgaven af ”Vild med dans”.
 Foto: Hanne Juul

Sponsoreret indhold