Sport14. april 2025

Afslører vilde beskeder: - Du havde sex med den fede gris!

Diego Maradona-retssagen tager nu endnu en drejning
Agustina Cosachov benægter at skulle have haft et seksuelt forhold til Diego Maradona. 
Agustina Cosachov benægter at skulle have haft et seksuelt forhold til Diego Maradona.
 Foto: Luis Robayo/AFP/Ritzau Scanpix

En af fodboldhistoriens største, Diego Maradona, døde i november 2020 efter i flere år at have kæmpet med et skrantende helbred.

I marts startede så en af flere omgange udsat retssag mod i alt syv personer, der er anklaget for at have slået Diego Maradona ihjel. De syv personer er alle folk, der på den ene eller anden måde tog sig af Maradona i løbet af hans sidste år.

Og retssagen har hurtig taget fart. Det gjorde den også, da Maradonas ekskæreste Veronica Ojeda stillede sig i vidneskranken og begyndte at afsløre beskeder. Det beretter mediet La Nacion om.

Beskederne var sendt mellem en af de anklagede, psykologen Agustina Cosachov, og en anden psykolog, Carlos Diaz.

I de beskeder bliver det mere end antydet, at Agustina Cosachov havde et seksuelt forhold til Maradona.

- Du havde sex med den fede gris!, lyder en besked fra Carlos Diaz til Agustina Cosachov.

Til det svarede hun:

- Haha, jamen terapi er terapi. Hver har sin egen teknik, haha.

Cosachov forsvarede sig efterfølgende med, at de beskeder var sendt med en sarkastisk undertone.

Hun afviser desuden, at hun skulle have haft et seksuelt forhold til Maradona, og at hun aldrig kunne finde på at have et forhold af denne karakter med en patient.

Diego Maradona blev blot 60 år gammel. Billedet her er taget i 2008.
Diego Maradona blev blot 60 år gammel. Billedet her er taget i 2008.
 Foto: Juan Mabromata/AFP/Ritzau Scanpix

De syv personer er anklaget for uagtsomt manddrab og risikerer mellem 8 og 25 års fængsel.

Blandt de tiltalte er, foruden Agustina Cosachov, også Maradonas tidligere personlige læge, Leopoldo Luque, to sygeplejersker og andre sundhedsmedarbejdere.

Sponsoreret indhold