Hollywood14. april 2025

Sofia Vergara smider tøjet for at promovere sit mærke: Nu hyldes hun

Skuespiller Sofia Vergara har smidt det meste af tøjet i et opslag på Instagram - og det er der en ganske god grund til
Sofía Vergara viser sol solcrememærke frem.
Sofía Vergara viser sol solcrememærke frem.
 Foto: Planet Photos/Ritzau Scanpix

Hvis man bevæger sig ud i solen, kan det være en ganske god idé at bruge solcreme.

Det ved Hollywoodstjernen Sofia Vergara også.

Derfor reklamerer hun i et nyligt opslag på Instagram for sit eget solcrememærke. Og det gør hun ganske effektfuldt, hvis man skal tro på de mange kommentarer, som opslaget har fået.

Skuespilleren poserer således kun i en bikini og med en bøtte solcreme i hånden.

Sofia Vergara reklamerer for sit solcrememærke.
Sofia Vergara reklamerer for sit solcrememærke.
 Foto: Planet Photos/Ritzau Scanpix

"Sommeren er næsten her. Beskyt dig selv med Toty," skriver hun.

Og det er som nævnt noget, følgerne kan lide.

I kommentarerne bliver der både skrevet, at det er den bedste reklame for solcreme, som vedkommende nogensinde har set, en anden følger skriver, at han vil giftes med hende, mens en tredje siger, at den 52-årige stjerne er ligesom fin vin, idet hun kun bliver bedre med alderen.

Sofia Vergera har haft en lang karriere i Hollywood, men slog for alvor sit navn fast med sin rolle i komedieserien "Modern Family".

Sponsoreret indhold