Efter lang kamp med brystkræft: Lynn Stewart er død

LÆS OGSÅ: Politiet er til stede i Næstved: "Mistænkeligt dødsfald"
En tragedie har ramt Alec Stewart.
Den engelske cricketlegende har nemlig mistet sin kone Lynn Stewart. Det sker efter en lang kamp med brystkræft.
Det skriver Daily Mail.
Lynn Stewart havde kæmpet med sygdommen i 12 år, og i marts 2024 trak Alec Stewart sig fra sin rolle som direktør i Surrey County Cricket Club, da han ønskede at bruge mere tid med sin kone og familien.
- Som folk måske ved, har min kone kæmpet mod kræft siden 2013, og jeg vil gerne give hende og min familie mere af min tid i de kommende år, end dette job tillader, lød det dengang fra Alec Stewart.
Alec Stewart har dog ikke givet helt slip på klubben, for i oktober 2024 kom det frem, at han ville påtage sig en ny rolle på deltid.
Flager på halvt
Efter den triste nyhed er kommet frem, har klubben også sendt kondolencer til familien, ligesom flaget over Micky Stewart Members' Pavillion vil være på halvt.
'Den oprigtige kondolence fra alle i Surrey County Cricket Club er med Alec og hele Stewart-familien.'
'Vores bedste tanker er med familien, og vi vil fortsætte med at tilbyde den støtte til dem, som vi er i stand til. I mellemtiden beder vi folk respektere deres privatliv i denne svære tid,' skriver klubben på deres officielle hjemmeside.
Lynn Stewart sig sin mand, Alec Stewart, og børnene Andrew og Emily Stewart.