Reality16. april 2025

"Korpset"-deltageren Freja Byskov udsat for partnervold - bor på krisecenter

Gennem videoer på TikTok fortæller Freja Byskov om livet som kvinde på krisecenter
Freja Byskov klarer sig godt igenenm de første strabadser i "Korpset". Hvordan det videre går hende i programmet, ved vi ikke endnu.
Freja Byskov klarer sig godt igenenm de første strabadser i "Korpset". Hvordan det videre går hende i programmet, ved vi ikke endnu.
 Foto: PR/TV 2

LÆS OGSÅ: Her er alle aspiranterne i sæson otte af "Korpset"

Trods sine beskedne 26 år har "Korpset"-deltageren Freja Byskov prøvet lidt af hvert.

Den jyske fysioterapeut og foredragsholder var for to år siden ude for en træningsulykke, som sendte hende i kørestol med en rygskade.

Siden har hun genoptrænet sig selv til at være i sit livs form, hvilket man tydeligt ser, når hun deltager i "Korpset"-strabadserne.

Hun har desuden kæmpet med spiseforstyrrelse, og så har hun været i et voldeligt forhold.

Derfor bor hun nu på et krisecenter, hvor hun vækker opsigt ved at dele åbenhjertige TikTok-videoer om sin hverdag.

Byskov optrådte i Go' Morgen Danmark 26. marts, hvor hun fortalte om sin bevæggrund for at fortælle så åbent om livet på krisecenter.

- Jeg oplevede en meget stor kontrast fra den fordom som jeg havde om krisecentre, til den virkelighed jeg faktisk lever i nu, og det samme møder jeg på sociale medier. Så jeg ville gerne dele den mere realistiske virkelighed end hvad mange går og tror, sagde hun i tv-interviewet.

Freja Byskov har prøvet meget i sin unge alder.
Freja Byskov har prøvet meget i sin unge alder.
 Foto: PR/TV 2

- Og jeg bruger rigtig mange ressourcer på at bearbejde vold, så jeg vil ikke bruge ressourcer på at skamme mig. Og hemmeliggøre hvor jeg er til hverdag, sagde hun til Go' Morgen-værten Louise Wolff.

Iføge TV 2 kører der en politisag i forbindelse med voldssagen, som er begået af Freja Byskovs ekskæreste.

Hun flyttede på krisecenter i starten af januar, og bor der stadig.

1. afsnit af "Korpset" sæson 8 kan ses på TV 2 Play og TV 2 Echo 21. april.

LÆS OGSÅ: Thomas Rathsack og TV 2 uenige om "Korpset": Her er hans forklaring

Sponsoreret indhold