
WAUW for en sten: Georgina Rodriguez flasher kæmpe ring på ringfingeren

LÆS OGSÅ: Lagde du mærke til detaljen: Nicklas Bendtners tatovering hylder ikke kun Sus
Det er efterhånden historien uden ende.
I årevis har rygterne af flere omgange gået på, at Cristiano Ronaldo, 40, og Georgina Rodriguez, 31, både er blevet forlovet og hemmeligt gift.

Og nu puster Georgina Rodriguez endnu en gang til rygterne om, at de enten er blevet forlovet eller gift.
For på en Instagram-story har hun delt er billede af sin venstre hånd, og selvom diamanturet glimter, er det i den grad den kæmpestore sten på ringfingeren, som løber med opmærksomheden.

Den arabiske tekst til billedet oversættes til: ”Og hold alt ondt væk fra os. Amen”. En sætning, som Georgina Rodriguez også har tatoveret på venstre arm.
Med andre ord er det ikke i teksten, at hun afslører en mulig forlovelse.
Teksten kunne til gengæld have noget at gøre med, at Cristiano Ronaldo for nyligt har valgt at hyre en ny sikkerhedschef.
Ifølge Marca er den nye sikkerhedschef Claudio Miguel Vaz, en tidligere portugisisk soldat.
Nu er spørgsmålet bare, om Claudio Miguel Vaz skal til at forberede sig på at være sikkerhedschef til et bryllup mellem stjerneparret.