Da en yngre kvinde mødte ind på jobbet i Aarhus-virksomheden Clearhaus A/S efter sommerferien i coronaåret 2020, kunne hun ikke logge ind på sin computer i virksomheden, som tilbyder online-betalingsløsninger.
Hun blev kaldt ind på chefens kontor og fik at vide, at hun ikke længere var ansat i virksomheden. Her havde hun været fastansat siden 1. maj samme år, og inden da havde hun i et halvt års tid været ansat som timelønnet studentermedhjælp.
Efter planen skulle kvinden senere samme år indlede et forløb med fertilitetsbehandling, og det vidste hendes arbejdsgiver godt.
Fyringen blev startskuddet til et knap fem år langt forløb, som tirsdag nåede sin afslutning i Højesteret.
Her blev virksomheden dømt til at betale kvinden en godtgørelse på 150.000 kroner plus renter samt sagens omkostninger. Inklusive renter løber godtgørelsen op i omegnen af 200.000 kroner.
Virksomheden har ifølge Højesteret forbrudt sig mod ligebehandlingslovens bestemmelse om, at en arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige, også når det gælder afskedigelse.
Også Retten i Aarhus nåede i november 2022 frem til, at kvinden havde krav på 150.000 kroner i godtgørelse. Men den dom valgte Clearhaus at anke til Vestre Landsret, som i december 2023 gav virksomheden medhold.
I by- og landsret var det imidlertid en anden bestemmelse i ligebehandlingsloven, som var i spil. Her drejede sagen sig om retten til ligebehandling for gravide, adopterende og kvinder i fertilitetsbehandling.
Kvinden havde forud for sin ansættelse været gravid et par gange, men begge gange var det endt med en spontan abort i de første uger af graviditeten.
I løbet af foråret 2020 blev kvindens muligheder for at blive gravid igen undersøgt, og på den baggrund blev kvinden indstillet til fertilitetsbehandling med opstart i august.
Hun fortalte om forløbet til en kollega og fortalte det også til sin chef. Under byretssagen fortalte kvinden, at hun var ked af det og græd lidt, da chefen fik besked.
Chefen trøstede hende og de blev enige om, at hun skulle fortælle sine kolleger om det på et møde. Efter mødet gik kvinden på sommerferie, og da hun vendte retur, var det til beskeden om, at hun var opsagt.
Chefen forklarede i byretten i 2022, at hun ikke fyrede kvinden på grund af den forestående fertilitetsbehandling og det forventede fravær, som det ville udløse. Fyringen hang sammen med kvindens præstationer.
Men i sager, hvor der er en grund til at formode, at opsigelsen er i strid med ligebehandlingsloven, så er det op til arbejdsgiveren at føre bevis for, at der er en saglig grund. Og det har Clearhaus ifølge Højesteret ikke formodet.
Et flertal af dommerne i Højesteret er imidlertid enige med landsrettens dommere i, at ligebehandlingslovens graviditetsparagraf ikke kan bruges i sagen, da selve behandlingen ikke var påbegyndt.
Men fordi Højesteret har accepteret, at kvinden kunne påberåbe sig bestemmelsen om ret til ligebehandling mellem køn - trods protester fra Clearhaus - får hun alligevel medhold i sagen.
Ud over godtgørelsen skal Clearhaus betale 43.900 kroner til kvinden i sagsomkostninger for byretten. Virksomheden skal derudover betale 88.500 kroner i sagsomkostninger for landsretten og Højesteret.