Kendte16. april 2025

Filmstjernen Kevin Bacon finder lig under optagelser

Liget flød pludselig forbi den amerikanske skuespiller, da de skød en scene i en sump
Kevin Bacon attends the premiere of MaXXXine at TCL Chinese Theatre in Los Angeles, California, U.S., June 24, 2024. REUTERS/David Swanson
Kevin Bacon fortæller om makabert fund under optagelserne til "Wild Things".
 Foto: David Swanson/Reuters/Ritzau Scanpix

Man oplever lidt af hvert som skuespiller, men det er nok de færreste, der har oplevet noget så makabert som Kevin Bacon.

Den amerikanske skuespiller har nemlig fundet et lig under optagelserne.

Det afslører han selv i et interview med Variety.

Ifølge den 66-årige skuespiller fandt episoden sted tilbage i 1998 under optagelserne til den erotiske thriller "Wild Things".

Her skød de en scene i en sump, da liget pludselig flød forbi ham.

- De havde sendt en tømmerflåde i vandet, hvor der stod en masse lys på, siger han og fortsætter:

- Pludselig hører jeg over walkie-talkien: "Hey, jeg tror lige, jeg så et lig i vandet", og rigtigt nok flød et lig forbi. Det var meget sigende for stemningen i filmen.

I "Wild Things" spiller Kevin Bacon over for Denise Richards og Neve Campbell.

De to spiller to teenagere, der rekrutterer deres skolevejleder (Matt Dillon) til at hjælpe dem med et svindelnummer.

Kevin Bacon spiller rollen som en politidetektiv, der opsnapper, at trioen er i færd med noget ulovligt.

Det er John McNaughton, der har instrueret filmen, og han har også tidligere fortalt om det makabre fund af et lig under optagelserne.

- Vi ringede til politiet, og de fik faktisk fjernet liget, så det ikke kom med i optagelserne, har han udtalt til Entertainment Weekly

Sponsoreret indhold